Tre af de fire 10.-klasser på Seminarieskolen har i år fået mulighed for at gå til synopseprøve i dansk. Resultaterne er vidt forskellige. I en klasse fik to 13, mens en række andre fik 11 og 10, i en anden var der mange lave karakterer.

Det er tilfældigt, at det er gået sådan, og lærer Lissa Simonsen er generelt godt tilfreds med resultatet.

'Det er en god prøveform, fordi den giver mulighed for at gå i dybden, og fordi karaktererne ikke er så tilfældige, som de kan være ved den traditionelle prøve. Eleverne har haft lang tid til at arbejde med synopsen, og de kommer derfor meget længere ind i teksterne', siger hun.

Forberedelsestiden betyder dog samtidig, at forventningerne fra lærers og censors side er større. Det er en selvfølge, at eleverne har skaffet sig baggrundsinformation og har et overblik.

Meldingen fra eleverne i de tre klasser bekræfter Lissa Simonsens og hendes kollegers opfattelse. På evalueringsskemaerne har mange skrevet, at det giver en stor sikkerhed, at de ved, hvad de kommer op i, og at det er dejligt at være forberedt.

'Ved prøven har eleverne længere tid end ved den traditionelle prøve. Det giver plads til at gøre indholdet mere danskfagligt. Forudsætningen er dog, at eleverne har gjort en indsats og for eksempel selv opsøgt litteratur og selv fundet frem til relevante analysemodeller'.

Synopseformen stiller desuden større krav til læreren, mener Lissa Simonsen. Hun skal på forhånd være grundigt inde i teksterne, og der skal være noget at snakke om under prøven.

Skal justeres

Poul Thermansen er udsendt som censor af Undervisningsministeriet. Han var til at begynde med skeptisk indstillet over for synopseprøven, men efter at have oplevet den i praksis er han gladere for den.

'Men den skal justeres', siger han.

'Det er godt, at man har mere tid sammen med eleven, og at eleven har forberedt sig, men mange ting skal på plads, for at de får det fulde udbytte. Det er en langstrakt proces at forberede eleverne på sådan en prøveform, og man bør allerede tage fat i 7. klasse, måske endda før', siger han

Den alternative prøve stiller store krav til det faglige niveau. Eleverne skal kunne gennemskue teksterne, og de skal have arbejdet selvstændigt for at kunne præsentere tingene ordentligt. De skal også have lært at disponere tiden. Derfor er det en god ide at gå til prøve to eller tre sammen.

'Det gode er, at der er tid til at diskutere dansk og tid til at komme i dybden. Det er også godt, at der er plads til, at eleverne kan vælge en anderledes måde at fremlægge på. På en skole, hvor jeg også var censor, var der to piger, der valgte at begynde med at synge en sang om deres emne, sorg. Det tager jeg hatten af for'.

Der er dog et alvorligt men. Har eleven forældre, der kan hjælpe undervejs i forberedelserne, er det nemmere at score en høj karakter.

'Det kan ikke udelukkes, at det giver en skævhed mellem eleverne', siger Poul Thermansen.

Fare for social ubalance kalder han det.

j

10.b om prøven

- Ud af 22 elever svarede 18, at de synes, det er en god måde at gå til eksamen.

- Eleverne syntes, det var dejligt at være forberedt og at have kendskab til stoffet.

- En del gav udtryk for, at de havde brugt lang tid på forberedelsen.

- Nogle blev overraskede over, at tiden gik så hurtigt under eksaminationen.

- Andre blev opmærksomme på, at fokus fra start skulle være lagt på problemstillingen.

- De fire elever, som klarede sig dårligt, syntes ikke, at det var en fordel at være forberedt.

- Enkelte af dem gav udtryk for, at deres egen forberedelse måske ikke var god nok.

Læs mere om synopseprøven på Seminarieskolen i Aalborg på www.folkeskolen.dk

Synopseprøven

Undervisningsministeriet vil gerne skabe en større sammenhæng mellem den afsluttende prøve og elevernes daglige arbejde. Derfor har ti skoler over hele landet i år forsøgt sig med synopseprøver i mundtlig dansk.

Eleverne på Seminarieskolen i Aalborg har kunnet vælge at gå op i grupper eller enkeltvis.

De har haft to uger til at arbejde med det selvvalgte emne og til at finde materialer.

Før den mundtlige prøve har de skullet aflevere en synopse på tre til fem sider, hvor tekstvalget er begrundet, og hvor teksterne kort er resumeret.

Den mundtlige prøve varede 25 minutter for elever, der gik op enkeltvis. 35 minutter, hvis to gik op sammen. 45 minutter, hvis man var tre.

Ved prøven blev der lagt vægt på valg af analysemetode, relatering af opgivelser og perspektivering.