-¡IT, medier og folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jo nærmere vi kommer sommerferien, des mindre får man lyst til at sidde foran sin computerskærm. Skulle du imidlertid 'falde i' og have lyst til et par sene sommeraftner i cyberspace, så har denne uges NETopNU et par link til spændende læsning om IT-støtte og -undervisning.

Undervisningsministeriet påbegyndte i efteråret 2000 projektet 'IT, medier og folkeskolen'. Projektet forløber over tre år og har en samlet bevilling på 340 millioner kroner. Det er hensigten, at dette tiltag skal styrke udviklingen og den pædagogiske anvendelse af IT i folkeskolen. Projektet har netop fået sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om projekterne og søge om tilskud til hovedprojekterne, der koncentrerer sig om to vigtige fokusområder: undervisningstilbuddet og lærernes kvalifikationer. Det er vigtigt at fremhæve, at en del af det svimlende beløb er afsat til lokale initiativer, hvor skoler og/eller kommuner opfordres til at udvikle undervisning i samarbejde med relevante eksperter (læs forskere, forlag, leverandører). Brug et par ledige stunder i sommerferien på at definere et IT-projekt, der kan ruske op i dagligdagens undervisning i din kommune. www.itmf.dk/