Grønland inde i varmen

Lærere søger stadig til Grønland på trods af lærermanglen i Danmark

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vinterens konflikt om lærernes overenskomst i Grønland har ikke afskrækket danske lærere fra at sø-ge job på verdens største ø. På nuvæ-rende tidspunkt har de grønlandske kommuner ansat 52 lærere fra Danmark. Sidste år lød tallet på 49 og året før igen på 48.

'Vi har i mange år ligget stabilt på mellem 40 og 60 nye lærere. Det er tilsyneladende det antal, der ønsker at undervise i Grønland, men det skal ikke være en hemmelighed, at vi godt kan bruge endnu flere', siger seniorkonsulent Karl Nielsen fra de grønlandske kommuners landsforening, Kanukoka.

I 1998 måtte grønlænderne dog nøjes med 15 nye lærere fra Danmark. Også dengang var der konflikt om lærernes løn forud for stillingsopslagene. Men i år har det altså ikke haft den store betydning, at lønforhandlingerne gik i hårdknude. Det har udsigten til lærermangel i Danmark åbenbart heller ikke.

'Umiddelbart skulle man tro, at danske lærere ville blive hjemme, når de har stillinger nok at vælge imellem i Danmark. På den anden side kan de trygt tage af sted, for manglen på lærere betyder, at de kan være nogenlunde sikre på at få job igen, når de engang vender hjem', siger Karl Nielsen, der regner med, at kommunerne når at ansætte yderligere fem-seks lærere inden næste skoleår.

Lærere, der vil have afklaret deres løn- og ansættelsesvilkår med en fagforening, inden de siger endeligt ja til et job i Grønland, skal ikke henvende sig til Danmarks Lærerforening, men til den grønlandske ditto, Imak, der træffes på telefon 002 99 32 25 50 eller e-mail: imak@imal.gl

stan

Powered by Labrador CMS