Folkeskolens leder:

Skriftlig sløjd

Afsluttende prøve.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Ting kan være så tåbelige, at der ikke skal betales for at rette dem op«, sagde Bertel Haarder på et møde i Cepos.

Det betyder desværre ikke, at han har fortrudt den nye bekendtgørelse om afsluttende prøve, som indeholder en række - ja netop: tåbeligheder!

Det er slemt nok, at regeringen har forbudt gruppeprøver. Den mundtlige prøve i matematik, som man havde så gode erfaringer med, fjernes også. Nu skal stort set alt klares med skriftlige prøver. Også i samfundsfag, kristendomskundskab, tysk og fransk! Hvad bliver det næste? Skriftlig sløjd? Hvorfor ikke tørsvømning?

Det »tåbelige«, som Haarder ser det, er, at kommuner og lærere har aftalt overenskomstregler om varsling af prøvearbejdet, som ikke straks kan ændres efter ministerens forgodtbefindende. Det lader han så gå ud over kvaliteten ved at skrotte den faglige samtale og elevernes muligheder for at demonstrere kommunikativ kompetence.

At det vil ramme usikre og svage elever og skævvride undervisningen, er forudsigeligt. Samtidig ligner det mord på tysk og fransk - to fag, som i forvejen er klemt. Hvem sagde globalisering?

-th