Debat

Der er ingen mening i galskaben

Debatten om folkeskolen kendetegnes ved myter og mangel på robuste argumenter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

60.000 lærere har gennemført endnu et skoleår. Det er sidste skoledag det er festdag.

Læreren kaster tanker tilbage på skoleåret, der er gået, og konstaterer, at klassen er blevet et år ældre og meget klogere. En kort følelse af stolthed og tilfredshed opstår uden tvivl i mange lærere, mens den sidste time nydes, og de sidste remindere og formaninger gives pas nu godt på jer selv i sommerferien husk nu, at den første skoledag mødes vi i vores nye klasselokale, og så videre.

Lærerjobbet kan være hårdt, men grundlæggende er det et dejligt, livsbekræftende job. Det synes vi, der har valgt det. Spørgsmålet er blot, om det kan vare ved.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi er hverken imod udvikling eller nye tiltag, alligevel er vi vidne til et absurd hysteri, hvor vi hver dag præsenteres for nye forslag til stramninger af skolens praksis.

Elevernes faglige resultater i Pisa-undersøgelserne er argumentet, men måske er der mere tale om en velkommen anledning. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er det umuligt at afvise, at Danmark klarer sig i topklasse på den internationale erhvervsarena. Internationale undersøgelser slår det jævnligt fast. Alligevel hagler ændringsforslagene ned over folkeskolen, godt båret af mytedannelse og totalt fravær af robuste argumenter. Det er i den form for debat, hvor mistillid er nøgleordet, at vi som professionelle lærere ikke kan se os selv.

Men det er ikke kun mistillid til lærerne og ledere. Det er mistillid på kryds og tværs imellem kommuner, KL og Undervisningsministeriet. Alle parter ønsker at styre, og alle udspillene er kendetegnet ved mere kontrol og strammere styring. Debatten giver også blod på tanden til de mere ekstreme synspunkter som for eksempel dem, »Kommissionen til forsvar for kundskaber« står for. Skrækscenariet over alle er en skolevirkelighed med tørre test, kolde afvaskninger, eftersidning og salmesang. Dertil en ændring af formålsparagraffen, og den sorte skole ville være en realitet.

Det kræver en ihærdig indsats at få sparket vores holdninger ind i debatten, men det skal ikke stoppe os. Vi ved, at folkeskolen er i konstant udvikling. Vi ved, at der ikke er en modsætning mellem høje faglige ambitioner og en fælles folkeskole, hvor der lægges vægt på sociale kompetencer.

Formålsformuleringen passer til det værdisyn, vi ønsker at holde fast i. Ingen ændringer her tak, men det er værd at bemærke, at den skoledebat, vi er vidne til, rækker langt ud over folkeskolens rækker. Der er al mulig grund til at være vågen i timen.

God og velfortjent sommerferie.

Lotte Lange er formand for DLFs faglige udvalg