Ekstra skub i IT-pædagogik

350 millioner kroner til helhedsskole bliver til 340 millioner til IT og medier i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kristeligt Folkeparti fik sin vilje. Der bliver ikke brugt statspenge til forsøg med helhedsskole, i stedet skal der satses på at efter- og videreuddanne lærere om informationsteknologi og på den pædagogiske del af IT og andre medier.

En aftale er nu - langt om længe - indgået mellem regeringen, Centrum-Demokraterne (CD) og Socialistisk Folkeparti.

'Jeg er meget glad for forliget. Det har længe optaget mig, at få informationsteknologien udviklet indholdsmæssigt og pædagogisk. Der er ingen maskiner i aftalen, nu drejer det sig om, hvad de skal bruges til', siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

Pengene skal bruges på fire områder:

- 100 millioner kroner til at etablere netværk, der kan forny undervisningsudbud, til udviklingsprojekter på skoler, til produktion af evalueringsredskaber og til udvikling af et virtuelt tilbud til produktionsstøtte til forlag og multimedieproducenter.

- 50 millioner til DR-Undervisning, så afdelingen kan producere nye undervisningsmidler, og så samtlige undervisningsudsendelser i arkiv kan blive digitaliserede.

- 60 millioner til at få de sidste 25 procent af folkeskolerne koblet på sektornettet.

- 110 millioner til at tilbyde lærere og seminarielærere det pædagogiske IT-kørekort, kurser for skolebibliotekarer og pædagoger i skolefritidsordninger.

- De resterende penge bruges til projektstyring og planlægning.

Skal først planlægge

'Forliget er et godt skridt på vejen', siger undervisningsministeren. 'Vi skal nu bruge resten af året til at planlægge det i detaljer. Først når det er overstået, kan vi vide, om der er behov for en større indsats'.

Betyder det, at kommunerne kan tage den med ro og overlade IT i folkeskolen til staten?

'Der er ikke ændret ved, at vi har en national folkeskole, der er kommunalt forankret. Det er fortsat kommunernes byrde og privilegium at lægge en strategi for, hvordan IT skal bruges'.

Pengene skulle på initiativ fra CD være brugt til forsøg med helhedsskole, men Kristeligt Folkeparti sagde nej, og da partiet var med til at vedtage skoleloven i 1993, har det vetoret.

'Det er brandærgerligt', siger CD's uddannelsespolitiske ordfører Susanne Clemmensen, der mener, at det mest visionære havde været at komme videre med helhedsskolen.

'Men Kristeligt Folkeparti kan ikke sætte udviklingen i stå, det vigtigste er, at pengene bliver inden for folkeskoleområdet'.

CD er meget glad for, at forliget giver mulighed for, at forskellige parter kan danne konsortier til at løse opgaver. Lego, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening kunne for eksempel samarbejde om at udvikle nye IT-undervisningsmidler, foreslår Susanne Clemmensen.

Et af flere områder

Tanken er ny for DLF's formand Anni Herfort, og hun vil først forholde sig til den, når hun ved, hvad indholdet er.

Om forliget siger hun:

'Det er udmærket, at man har kunnet enes om at prioritere et af flere områder, der trænger til midler. Her tænker jeg ikke mindst på de penge, der er afsat til efter- og videreuddannelse og til udvikling af software. Vi lærere skal have mulighed for at bruge informationsteknologi som det redskab, det er'.

Men Anni Herfort advarer mod, at forliget får kommuner til at læne sig tilbage og begynde at spare på folkeskoleområdet.

'Det kan ikke nytte, at man foretager en modregning', siger hun.

'IT er et knaldgodt redskab til for eksempel skrive- og læseindlæring, men det må ikke erstatte materialer og tid til undervisning. I den forbindelse er IT ikke andet end et udvidet penalhus'.

Blandt fagfolk er der tilfredshed med forliget.

Skolekonsulent i Ballerup Kommune, Johan Jacobsen, mener, forliget bidrager ganske voldsomt til udviklingen på området, og forskningsleder i pædagogisk anvendelse af IT ved Danmarks Lærerhøjskole, Bent B. Andresen, ser det som en udmøntning af intentionerne i folkeskoleloven. Han fremhæver blandt andet, at der kommer ekstra skub i løsningen af århundredets efteruddannelsesopgave.

'Over 13.000 lærere er gået i gang med det pædagogiske IT-kørekort i år. Sådan en indsats er aldrig gjort før, og aftalen vil yderligere accelerere udviklingen', siger han.

De sidste millioner

På finansloven blev der afsat 350 millioner kroner, men forligspartierne har kun brugt 340 millioner på IT og medier. De sidste ti millioner kroner er reserveret til 'dialog og folkelig debat i forbindelse med evalueringen af Folkeskolen 2000'.

Powered by Labrador CMS