Befolkningen er massivt imod nedskæringer i folkeskolen, viste en undersøgelse, som Folkeskolen citerede i sidste uge. Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet ACNielsen AIM for Danmarks Lærerforening, og den blev offentliggjort i pinsen.

Men nogle dage efter blev den voldsomt kritiseret i Radioavisen.

- Som man råber i skoven, får man svar, konkluderede journalist Peter Carstens efter at have interviewet professor Peter Nannestad fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han specielt beskæftiger sig med offentlig politik.

Peter Nannestad bekræfter over for Folkeskolen, at han er meget skeptisk over for den type undersøgelser. Men AIM-undersøgelsen om folkeskolen er ikke værre end andre af samme slags, siger han.

- Det er uhyre svært at lave gode spørgeundersøgelser, som viser noget om folks udgiftsvillighed. Man skal sætte svarpersonen i en situation, som er tæt på den reelle situation, og den er jo noget kompleks, når det drejer sig om offentlige udgifters størrelse, siger professor Nannestad.

- Der er jo grænser for, hvor mange oplysninger man kan putte ind i en rammetekst. Jeg har set mange undersøgelser på stort set alle områder, og de fortæller mig kun, at alt andet lige så går befolkningen ikke ind for nedskæringer. Men alt andet er ikke lige. Dét er den grundlæggende skavank ved alle den slags undersøgelser, og denne her fra AIM er såmænd ikke værre end andre.

Peter Nannestad mener, at AIM for eksempel i stedet for at spørge, om ressourcerne skal 'stige' sammen med elevtallet, burde have spurgt, om de skal 'svinge' med elevtallet.

- Og det er meget problematisk, at man spørger til besparelsesmuligheder, som man kan være nogenlunde sikker på, at folk ikke kan lide, siger han.

- De er vel udvalgt, fordi det netop er dem, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening vil skære i.

- Det tror jeg gerne. Men det er jeg sådan set ligeglad med, for der mangler noget. Der er for eksempel ikke spurgt til, om man eventuelt skulle effektivisere hele molevitten. Der var jo vist nok i Mandag Morgen for et halvt år siden en undersøgelse, som til nogles store forbitrelse konkluderede, at den danske folkeskole er nogenlunde det mest ineffektive, der findes.

- Det var ikke en undersøgelse. Det var en artikel. Mandag Morgen sammenlignede Holland og Danmark, og man havde regnet forkert, så sammenligningen holdt ikke.

- Nå! Ja, jeg har ikke fulgt op på den. Men det er i hvert fald meget nærliggende at spørge om sådan noget. Og jeg ved positivt, at hvis man spørger til effektivisering, så vil man finde, at det er der mange, der går ind for. Sammen med Martin Paldam foretog jeg for otte år siden en undersøgelse om den offentlige sektor generelt, og den viste, at der var meget stor tilslutning til, at man i stedet for at forhøje skatterne skal få de offentligt ansatte til at løbe hurtigere.

AIM afviser kritikken

- Kritikerne har selvfølgelig ret i, at hvis vi også havde spurgt om noget andet, så havde vi fået andre svar. Hvis vi for eksempel havde spurgt folk, om de gik ind for lavere skatter, så ville det klart have farvet svarene, siger konsulent Jens Rom Jensen, som har ansvaret for analyseinstituttet ACNielsen AIM's undersøgelse om befolkningens holdninger til folkeskolen.

Men det afgørende er ikke detaljerne, mener han. Det afgørende er, om hovedtendensen i svarene holder.

- Hvis vi havde spurgt anderledes, kan man jo ikke med sikkerhed sige, om en procentdel ville være 84 eller for eksempel 77. De nøjagtige tal er naturligvis i nogen grad en funktion af, hvor skarpt man har stillet konsekvenserne op, forklarer Jens Rom Jensen.

Men tendensen tør han godt stå inde for på instituttets vegne, understreger han.

- Uanset hvordan vi havde formuleret de spørgsmål, så ville resultatet af en sådan undersøgelse efter al sandsynlighed være blevet, at befolkningen ikke går ind for nedskæringer eller forringelser i folkeskolen, og at der er forståelse for, at når der kommer flere elever, så må der også tilføres flere midler.

- I er blevet kritiseret for, at det er Danmarks Lærerforening, der har formuleret spørgsmålene.

- Lærerforeningen har henvendt sig på samme måde som alle andre rekvirenter. Man ønskede at få undersøgt befolkningens holding til en række forhold omkring folkeskolen, og de konkrete spørgsmåls endelige udformning står vi inde for, siger konsulent Jens Rom Jensen.

- Du føler ikke, at I har grund til at skamme jer over formuleringerne, som Radioavisen sagde, at unavngivne branchefolk mener, at I bør?

- Nej, det gør vi bestemt ikke. Vi tager det fulde professionelle ansvar for vores arbejde.

Hvem er branchefolkene

Journalist Peter Carstens fra Danmarks Radio vil ikke oplyse over for Folkeskolen, hvem de kilder er, som han hentydede til i Radioavisen, men han fastholder, at han har talt med folk fra flere analyseinstitutter.

Det er imidlertid ikke Sonar, der står bag kritikken. Analyseinstituttets direktør Gunnar Thisted Larsen har ikke været i kontakt med en journalist fra Danmarks Radio og kender kun AIM-undersøgelsen fra pressen.

Det er heller ikke Gallup, som har været ude med riven. Ansvarlig for Gallups opinionsundersøgelser, konsulent Troels Palner, kender ikke noget til sagen og vil normalt ikke kommentere konkurrenters undersøgelser hverken officielt eller uofficielt.

Det er heller ikke direktør Kurt Tranberg. Han var indtil begyndelsen af 1990'erne administrerende direktør for ACNielsen AIM, men har siden brudt med virksomheden og har i dag sit eget markedsanalysefirma.

- Problemet med alle undersøgelser af den type er, at man kan fortolke svarene forskelligt. Det drejer sig ikke om, at man spørger på en bestemt måde, sådan som det fremgår af den konkrete kritik, siger han.

Ifølge Danmarks Lærerforenings informationsafdeling er den skriftlige fortolkning af undersøgelsen godkendt af AIM. Hertil siger Kurt Tranberg:

- Hvis AIM har godkendt det materiale, der er lagt frem for pressen, gør det professionelle ansvar sig gældende. Det er en ørkesløs diskussion, Radioavisen har taget fat på, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist

Problemet med alle undersøgelser af den type er, at man kan fortolke svarene forskelligtDet er en ørkesløs diskussion, Radioavisen har taget fat på