Samarbejdsklima, overblik og nærighed er tre vigtige faktorer, når kommuner og DLF-kredse indgår akkorder om arbejdstiden. De samme faktorer optræder, når det er skolernes tur til at tilrettelægge arbejdstiden, viser stikprøver i 14 lokalkredse og 29 kommuner.

Hvis et godt samarbejdsklima og gensidig tillid præger forhandlingerne, bliver der indgået mange akkorder, men visse områder er undtaget. Hvor det er svært at skaffe overblik over ressourceforbruget, bliver der holdt fast ved optælling og timerammer, og det gør der også i de kommuner, der har påholdenhed øverst på dagsordenen.

Ledøje-Smørum er sådan en kommune. Derfor endte forhandlingerne med, at man fortsætter uforandret med optælling.

- Kommunen lagde op til en discountløsning. Derfor var der ikke grundlag for at komme nogen vegne. Det var der til gengæld i Høje-Taastrup, hvor vi fik lagt grundstenen til aftalerne ude på skolerne, siger Lena Lynge, kredsformand for Høje-Taastrup og Ledøje-Smørum.

Andre steder har kommunen simpelthen nægtet at indgå nye akkorder.

Det gælder således i Randers, hvor formanden for Randers Lærerforening, Niels Jørgen Borgholm, tror, at kommunens holdning kommer til at påvirke forhandlingsklimaet fremover.

- Kommunens forhandlere slog fra begyndelsen fast, at man ikke ønskede at fratage skolelederne kompetence. Det fører til en nøje optælling af alt, og den linie har man fastholdt lige siden. Jeg har ikke nogen forklaring på forhandlernes indstilling, der skiller sig ud fra det, vi har hørt fra de kommuner, som vi sammenligner os med. Da vi offentliggjorde resultatet punkt for punkt, blev det også taget ilde op i forvaltningen, siger han.

Tilfredshed

Slagelseegnens Lærerkreds, som omfatter Fuglebjerg, Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse, har opnået fornuftige forhandlingsresultater.

Der har ikke været problemer med at opnå enighed om de områder, hvor der kunne indgås skoleakkorder, og de områder, hvor man på grund af usikkerhed vil anvende timerammer. Man har ifølge kredsformand Karl Sigsgaard skabt mulighed for, at den enkelte lærer selv bestemmer, om han eller hun vil indgå akkord eller arbejde under en timeramme.

Konkrete resultater af kredsens forhandlinger om arbejdstid er blandt andet: En lejrskole over fire dage udløser en ekstra fridag. Der afsættes Ø-tid til forberedelse af en lejrskole, og hvis læreren skal udarbejde materiale til en vikar, gives Ø-tid hertil. Tjenestekørsel afregnes med tre minutter per kilometer. Ingen lærer kan pålægges mere end 60 ikke-disponerede timer, og hver lærer har ret til ti ikke-disponerede timer. En kursusdag afregnes med mindst 7,4 timer og et møde efter endt skema udløser minimum en time. 'Anderledes skoledage' afregnes med U- og F-tid for den faktisk medgåede tid.

Omfanget af aftaler mellem kredse og kommuner om ikke-disponerede timer - tid, som skoleledelsen og/eller den enkelte lærer frit kan disponere over i løbet af skoleåret - er vidt forskelligt i de forskellige kommuner.

I DLF, Kreds 103, der dækker Blåbjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod, har samtlige kommuner sagt nej til at indgå forhåndsaftaler om ikke-disponerede timer, mens Esbjerg Lærerforening har fået afsat 30 ikke-disponerede timer per lærer. Halvdelen af timerne råder lærerne selv over, og den anden halvdel råder skolelederen over.

- Det er en fleksibel ordning, som der er grund til at være tilfreds med, siger kredsformand Kurt Abildgaard.

Det store slag

Formanden for Frijsenborgkredsen, der omfatter Gjern, Hammel, Galten og Hinnerup kommuner, Henning Pedersen, mener, at det store slag skal slås på skolerne. I den forbindelse er det positivt, at kredsen i alle sine fem kommuner har indgået akkorder, der giver mere tid til tillidsrepræsentanternes arbejde.

På de fleste skoler er man kommet langt med forhandlingerne om arbejdstid, og noget tyder på, at resultaterne bliver ret forskellige.

I flere DLF-kredse har enkelte skoler besluttet at køre deres eget løb, så de kan indgå akkorder eller fastholde timerammer, som andre skoler i kommunen ikke har. I Varde Lærerkreds er det således aftalt, at en enkelt skole kan køre med én planperiode for hele skoleåret, mens alle andre holder sig til planperioder mellem fire og 13 uger.

På de områder, hvor lærerne er usikre på ressourceforbruget i det kommende år, er der en tilbøjelighed til, at man vælger at fortsætte med optælling og timerammer. Man vil ikke fanges af en akkord, der ikke viser sig at passe til virkeligheden. På en række skoler fortsætter man med timerammer, fordi lærerne godt kan affinde sig med det bureaukrati, som optælling fører med sig, og fordi man gerne vil fortsætte med et system, som man kender.

Behov for justering

Mange kredsformænd har været på rundtur på skolerne for at orientere om arbejdstidsaftalen, og deres indtryk er, at den er blevet taget godt imod. Men der er også negative røster.

I Søllerød mener kredsformand Erik Hald, at mange er skeptiske over for aftalen, fordi den resulterer i forskellighed.

- Det har visse fordele, at man kan konstruere sin egen lokale arbejdstidsaftale, men resultatet er, at der ikke længere er ensartede arbejdsvilkår rundt omkring i landet. Det bekymrer mange i kredsen - blandt andet mig - at der er udsigt til, at forskellene bliver større rundt omkring i landet, siger han.

Alligevel er Erik Hald og de fleste andre kredsformænd ikke interesseret i radikale forandringer af arbejdstidsaftalen ved overenskomsten i 1997.

- Vi kan ikke holde til flere konflikter om aftalen, og det er også svært at finde et indlysende alternativ til den nuværende aftale. Derfor er det ikke en god ide at vende det hele på hovedet en gang til. Men der er behov for ændringer på delområder. For eksempel bør prøveaftalen ændres, så der afsættes flere timer til den enkelte prøve, siger han.

Flere andre kredsformænd har samme holdning.

Jan Kaare er freelancejournalist.