Danske skoleelever driller og mobber mere end skoleelever i andre lande. Men samtidig karakteriserer de danske elever deres kammerater som rare og hjælpsomme.

Det kan læses ud af undersøgelsen 'Health Behaviour in School-Aged Children', der er World Health Organisations (WHO's) helt nye undersøgelse om unges sundhed. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer om de 11-, 13- og 15-åriges mening om egen sundhed, skolen, vennerne, fritiden og så videre.

Oplysningerne er indsamlet i 1994 af sociolog Bjørn E. Holstein og læge Pernille Due ved Københavns Universitets afdeling for socialmedicin.

I alt 24 lande deltager. Primært lande i Europa, men Canada, Grønland og Israel deltager også. De deltagende lande i Europa er desuden alle med i projektet 'Den sundhedsfremmende skole', hvor man definerer sundhedsbegrebet bredt, sådan at det ikke kun handler om gulerødder, men også om trivsel, psykisk velvære, demokratisk indflydelse og handlemuligheder.

Knapt 4.000 børn i hver af de 24 lande deltager i undersøgelsen.

Det er fjerde gang, Danmark udfører undersøgelsen, men første gang vi deltager i den internationale del.

En ledetråd

Den tilsyneladende modsætningsfyldte opførsel mellem på den ene side at sige, at man driller og mobber klassekammeraterne, samtidig med, at man karakteriserer dem som rare og hjælpsomme, viser sig flere steder i undersøgelsen. Og i skoleafsnittet undrer forskerne sig over, at Danmark ikke opnår bedre resultater på spørgsmålet: 'Opmuntrer dine lærere dig til at udtrykke dine egne synspunkter?' Her har samme forskere lige indledningsvis redegjort for det danske uddannelsessystem, hvor eleverne har medindflydelse, og så oplever de, at kun mellem 40 og 52 procent af de danske elever svarer bekræftende på dette spørgsmål, på linie med lande som for eksempel Letland, Polen og Ungarn, mens lande som Canada, Israel og Nordirland har bekræftende svar fra 60 til 71 procent af eleverne.

- Undersøgelsen er en ledetråd. Den kan give nogle retningslinier, til hvad man bør arbejde videre med fremover blandt andet i projektet om den sundhedsfremmende skole, som WHO, EU og Europarådet sammen står for, siger Vivian Barnekow Rasmussen fra WHO's Europæiske regionskontor. Hun er projektkoordinator for de sundhedsfremmende skoler i Europa, et projekt, Danmark deltager i via Danmarks Lærerhøjskole.

- Vi kan bruge undersøgelsen til at se, hvilke områder Danmark skal sætte ind på i forhold til de andre lande, og måske lade os inspirere af det, de laver i disse lande. Der er meget, vi kan lære af andre, og vi kan også lære de andre lande noget. Det ser vi i projektet om de sundhedsfremmende skoler, hvor vi også samarbejder internationalt.

- Mange problemstillinger er svære at måle i spørgeskemaundersøgelser, så de skal ikke læses fuldstændig bogstaveligt, men ses som ledetråde.

- Nogle lande vil føle sig hængt ud, når undersøgelsen offentliggøres, fordi det vil vise sig, at de har store problemer på nogle områder. Danmark vil ikke blive hængt ud, fordi vi kan bruge denne undersøgelse til at se, at Danmark ligger meget pænt generelt i de forskellige spørgsmål. Men det er i udlægningen af den danske undersøgelse over samme materiale, vi kan se det interessante, nemlig hvilke børn der siger, at de har det dårligt i skolen, eller som ikke er glade for livet. Det fortæller os meget mere. Så handler det ikke kun om, hvorvidt barnet var sur eller ked af det den dag, det udfyldte spørgeskemaet, men om hele barnets liv.

Vivian Barnekow Rasmussen fortæller, at dette er den eneste internationale undersøgelse, der spørger til børnenes selvvurderede helbred.

Stor forældrekontakt

Undersøgelsen viser, at Danmark ligger højt - kun overgået af Israel - når det gælder forældre, der er villige til at komme hen på skolen og tale med lærerne. Og danske elever har ikke de store problemer med forældre, der forventer for meget af dem i skolen, hvorimod spanske, russiske og israelske børn udtrykker problemer i dette spørgsmål.

- Vi gør i Danmark meget ud af forældrekontakten, og skoleloven siger også, at forældrene skal inddrages. Set på denne måde er svaret ikke overraskende. Men undersøgelsen viser jo ikke, om forældrene er glade for at komme på skolen, eller om de føler sig veltilpasse i samarbejdet, siger Vivian Barnekow Rasmussen.

Kan lide/ikke lide skolen

'Der er rart at være på vores skole', lyder et udsagn i undersøgelsen. Det er mellem 55 og 73 procent af danske skoleelever i alderen fra 11 til 15 år enige i. Hermed kommer Danmark på en sjette- til syvendeplads i undersøgelsen på dette område.

Sammen med spørgsmål som 'Jeg føler mig hjemme på min skole' og 'Hvad synes du om skolen for øjeblikket' skal det fortælle om børnenes tilfredshed med skolen. Forskerne skriver, at formålet med disse tre spørgsmål er at undersøge børnenes velbefindende og grad af tryghed på skolen, hvordan de føler sig accepteret af lærere og skolekammerater, og hvordan børnene føler, skolen lever op til deres behov.

Men forskerne undrer sig. De skriver: 'Lande karakteriseret ved en mere elev-centreret indfaldsvinkel til læring såsom Canada, Danmark og Sverige opnår ikke bemærkelsesværdigt høje point i dette spørgsmål, selvom de dog alle er over gennemsnittet'. Og forskerne er overraskede over, at lande som Skotland, Wales og Nordirland scorer under gennemsnittet i dette spørgsmål.

Her henviser Vivian Barnekow Rasmussen til de danske forskere og deres udlægning af den danske del af undersøgelsen, hvor det måske er muligt at se, hvilke børn der trives, og hvilke børn der ikke trives. Det er dét, der er interessant.

- Tal fra undersøgelsen har allerede været fremme i pressen, og her stod blandt andet, at hver femte elev vantrives i skolen. Men de 21 procent, der her er tale om, er gradueret. Det er to kategorier, der er slået sammen, nemlig - i spørgsmålet om hvad børnene synes om skolen for øjeblikket - svarede de: 'Jeg synes ikke særligt om den' og 'Jeg kan slet ikke lide den'. Og der kan jo være stor forskel.

- Jeg vil hellere vende det om og sige, at 80 procent er glade for at gå i skole. Og igen bliver det interessant at se, hvilke børn der har det dårligt i skolen, og hvad det skyldes. Er det, fordi de har problemer i skolen, eller fordi de har problemer i hjemmet, eller skyldes det noget helt andet, spørger Vivian Barnekow Rasmussen.

Svært at sammenligne

Både i de indledende afsnit af rapporten og flere gange undervejs understreger forskerne, at der er store forskelle i strukturen, undervisningsmetoderne, indholdet og kulturen på skoleområdet i de forskellige lande, og at det derfor er svært at sammenligne landene. For at finde et sammenligningsgrundlag har man i undersøgelsen spurgt eleverne om deres egen opfattelse af, hvor godt de klarer sig i skolen, og hvad de tror, lærerne mener om deres indsats i skolen.

Eleverne kunne vælge mellem svarene 'meget godt', 'godt', 'middel' og 'under middel'. 75 procent af de 11-årige danske piger svarede 'godt' eller 'meget godt', mens 62 procent af de jævnaldrende drenge valgte dette svar. Blandt de 13-årige var der 59 procent af pigerne og 51 procent af drengene, der valgte dette svar, og i gruppen af 15-årige valgte 50 procent af pigerne og 47 procent af drengene svaret 'godt' eller 'meget godt'.

Højest i dette spørgsmål lå polske piger på 11 år. Her mente 85 procent, at deres præstationer blev opfattet som gode eller meget gode af lærerne. Polen blev tæt fulgt af Canada. Lavest lå 11-årige russiske drenge med 26 procent, mens tyske 13-årige lå lavest med 32 procent, der svarede 'godt' eller 'meget godt'.