Femogtyve procent siger, at de meget godt kan lide at gå i skole. 53 procent synes, at skolen er nogenlunde, hvorimod 16 procent ikke er særligt vilde med at gå i skole. Fem procent kan slet ikke lide deres skolegang.

Det viser den danske del af WHO-undersøgelsen om de 11- til 15-åriges sundhed. Men hvor den store internationale undersøgelse blot stiller Danmark op over for de 23 andre deltagende lande i de forskellige spørgsmål, der er stillet til deltagerne, så kan den danske del af undersøgelsen vise noget om, hvilke børn der mistrives, og hvilke der trives i den danske folkeskole. Forskerne kan ud fra børnenes svar se, hvad der betyder noget for at trives i skolen.

- Selvværd betyder utrolig meget. At andre accepterer én, som man er, og at man føler, man er noget værd. Den anden faktor, som betyder meget, er den sociale integration. Om man har positive sociale relationer til kammerater, forældre og lærere, siger professor Per Schultz Jørgensen, Danmarks Lærerhøjskole.

Han er sammen med adjunkt Bo Ertmann, også fra lærerhøjskolen, blevet inviteret med på forskerholdet bag den danske undersøgelse af læge Pernille Due og sociolog Bjørn E. Holstein.

Per Schultz Jørgensen taler om fire slags social integration. Der er de socialt godt integrerede børn, som taler godt med deres mor, far og venner, når de har problemer. Sådan er der 64 procent af børnene, der har det, ifølge den danske undersøgelse.

- Så er der de voksnes børn. De kan tale om problemer med deres mor og far, men ikke med deres venner. Dem er der 17 procent af i undersøgelsen. En tredje gruppe kan man kalde kammeratskabsgruppens børn. De kan tale med vennerne om problemer, men de kan ikke tale med deres forældre. De udgør 13 procent. Og så er der den fjerde gruppe, det er de isolerede børn, der ikke kan tale med nogen. De udgør her seks procent, siger Per Schultz Jørgensen.

- Forældrene spiller en meget stor rolle for, hvordan børnene har det i skolen. Forældrestøtte til skolearbejdet betyder meget. Især er mor vigtig, det går igen i adskillige undersøgelser. Hun er bagstopperen i familien.

Klasseskel væk

- Tidligere betød selvværd og social integration ikke nær så meget. Dér var det de faglige krav, der betød noget i skolen, og at man kendte spillereglerne. Det var dengang, man kunne se, at middelklassens børn klarede sig godt i skolen, fordi det var middelklassens normer, der gjaldt dér, og det gav ofte arbejderklassens børn problemer. Men den gamle klasseskole er på vej ud, og det er godt. Skolen er blevet en mere åben, social arena. I dag er det, der betyder noget i skolen, kommunikation, social kompetence, at man selv er ansvarlig, og at man selv kan tage ordet.

Ifølge Per Schultz Jørgensen viser undersøgelsen, at der ikke er direkte sammenhæng mellem elevernes sociale og økonomiske baggrund og deres skoletrivsel.

- Skoletrivsel fordeler sig på nogenlunde samme måde i de forskellige socialgrupper. Det samme gør sig gældende i familier med én forsørger og i familier med to forsørgere. Der er ingen direkte sammenhæng mellem familiemønster og skoletrivsel. Elever fra eneforsørgerfamilier trives lige så godt i skolen som elever fra toforsørgerfamilier. Man kunne måske forvente, at der var mere stress i en familie med én forælder, og at barnet derfor oplevede mindre støtte, men sådan ser det ikke ud.

- Men det betyder noget for trivslen, om du er socialt integreret, at du har et godt forhold til dine forældre og til dine kammerater, siger Per Schultz Jørgensen.

En overraskende ting i undersøgelsen er, at der er relativt flere elever, der trives godt i København og de større byer sammenlignet med mindre byer og landområder.

- Man kunne forestille sig, at det nære miljø i landområdet ville give en større trivsel generelt, hvorimod større byer var præget af overfladiske kontakter og lavere trivsel, men sådan ser det ikke ud til at hænge sammen. I hvert fald ikke når det handler om skoletrivsel.

Høje forventninger

- Danmark ligger som nummer syv med hensyn til skoletrivsel, når man sammenligner med de andre lande. Selvfølgelig bliver en sammenligning relativ, fordi flere af spørgsmålene opfattes forskelligt afhængigt af kulturbaggrund. De mere kontante ting inden for sundhed som for eksempel sygdomssymptomer kan man godt sammenligne direkte, men andet er afhængigt af, hvilke forventninger man har, siger Per Schultz Jørgensen.

- Man kan i den internationale undersøgelse se, at Israel ligger relativt lavt, når det drejer sig om skoletrivsel, og så kan man spørge sig selv, om det kan have noget at gøre med, at der er krig. Men det er ikke til at sige, man kan kun gisne.

- Vi mener selv, at vi har en god skole, og så regner vi med, at børnene klapper i hænderne over den, men det viser sådan en undersøgelse, at det gør de ikke. Måske fordi vores forventninger er højere. Vi vil noget med vores skole.

- Vi kan se, at polske børn har en relativ høj skoletrivsel. Det hænger måske sammen med, at deres forventninger er lavere end vores, fordi de har flere problemer i deres samfund.

Et socialt håndværk

- Alt - også indlæring - sker i en social sammenhæng. Skolen er blevet et sted for social udfoldelse. Man er gået fra viden til kommunikation, og det stiller både elever, forældre og lærere over for en anden opgave end tidligere, siger Per Schultz Jørgensen.

- Børnene skal have en ballast med hjemmefra i form af tillid og fortrøstningsfuldhed. Forældre og lærere skal være indstillet på samarbejde. Den gammeldags lærer er hægtet af udviklingen, fordi skolen ikke længere kun er et forum af faglighed.

- Sommetider tror lærerne, at de står over for en ny opgave i skolen, når de taler om de socialpædagogiske opgaver. Men det sociale, det pædagogiske og det psykologiske er sider af miljøet, og de kan ikke løsrives fra hinanden, som vi tidligere troede, de kunne.

- Læreren skal skabe et klasserumsmiljø. Læreren skal kunne et socialt håndværk og skal kunne gå ind i psykologien, også sin egen. Læreren skal ville arbejde med sig selv, siger Per Schultz Jørgensen.

Undervisningsmetoderne

Undersøgelsen viser også, at en stor del af de børn, der ikke trives i skolen, ikke bryder sig særligt om gruppearbejde.

- Dem, der trives godt i skolen, kan godt lide gruppearbejde. Men blandt dem med lav skoletrivsel kan halvdelen ikke lide gruppearbejde. I gruppen med høj trivsel er der kun 10 til 15 procent, der ikke kan lide gruppearbejde.

- Men gruppen med lav skoletrivsel kan heller ikke lide at arbejde alene. De kan ikke lide lærerundervisning, men de synes bedre om undervisning, hvor eleverne er med til at bestemme. Og gruppen med lav trivsel synes desuden, at der er meget støj i skolen, mange forstyrrelser, meget hærværk, og at der stilles for store krav til dem.

I undersøgelsen bliver børnene spurgt, om de synes, at læreren viser interesse for dem som person. Halvdelen af de mistrivende elever oplever det ikke, ligesom de heller ikke synes, de får den hjælp fra lærerne, som de kunne ønske sig. Og de føler ikke, at de bliver behandlet retfærdigt.

- Trivslen hænger sammen med den relation, eleven har til læreren. Samtidig kommer flere af de mistrivende elever med en dårlig trivsel hjemmefra og et dårligt selvværd. De har sværere end de andre elever ved at tale med forældre og kammerater, så de hænger i det hele taget tyndt socialt set.

- De fem procent, der ikke kan lide skolen, har det virkelig dårligt, og der er nok også mange af dem, der fungerer dårligt fagligt. Men gruppen på 16 procent, der ikke 'synes særligt om skolen', er en gråzonegruppe. Nogle af dem mistrives nok kun midlertidigt, hvilket betyder, at hverdagen og livet kan se helt anderledes ud for dem en måned senere, så det vil ikke være helt rimeligt at slå de to grupper sammen. Men gråzonegruppen består nok af børn, der ofte er uglade og triste.

Skolen udstøder nogle

- Vi skal bruge sådan en undersøgelse konstruktivt i skolen. Vi skal bruge den til at samle de elever op, der ikke trives. Skolen skal ikke kun give medløb til dem, der i forvejen har det godt, den skal også samle de andre op. Skolen skal være en dannelsesproces, en udviklingsproces, siger Per Schultz Jørgensen.

Han mener, at eleverne tager et spørgeskema som dette meget alvorligt, og at det derfor giver et godt fingerpeg om, hvordan eleverne har det. Et spørgsmål som 'hvad synes du om skolen for øjeblikket', der måske kan lyde overfladisk, mener han, at eleverne tænker meget over, inden de svarer på.

- Når vi ser på svarene i sammenhæng, giver de et godt billede af hver elev.

- Men vi kan også se, at vi har en udskilning i det danske samfund. Der sker en udstødning, og skolen udstøder også børn. Desuden er der meget, der tyder på, at hvis man har det dårligt i skolen, overvinder man det aldrig helt. Det viser andre undersøgelser. Man slæber rundt på det i større eller mindre grad resten af livet.

hela