»Den Fri« blev nedlagt af Fogh

Den Fri Ungdomsuddannelse var den tidligere radikale undervisningsminister Ole Vig Jensens idé. Den blev lukket af Fogh-regeringen, der havde fokus på formelle kompetencer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen havde den målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsuddannelse.

Et trin mod det mål var i 1995 oprettelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse. En uddannelse for de unge, der ikke passede ind i de etablerede ungdomsuddannelser.

Uddannelsen havde cirka 3.000 studerende per årgang, hvilket svarer til tre-fire procent af en årgang, og den varede i op til tre år.

De studerende, der gik på uddannelsen, kunne ifølge en evaluering foretaget af Rambøll i 2001 deles op i tre forskellige grupper:

- Unge, som ville dygtiggøre sig inden for et område, der ikke blev dækket i de ordinære ungdomsuddannelser - teater, musik med mere.

- Unge, der ville prøve »lidt af hvert«, inden de var afklarede fremadrettet.

- Unge, som havde personlige problemer og havde det svært ved at klare de uddannelser, de var begyndt på.

45 procent af de unge på Den Fri Ungdomsuddannelse var droppet ud af en anden ungdomsuddannelse.

Mere end 50 procent af de unge, der i år 2000 havde færdiggjort Den Fri Ungdomsuddannelse, fortsatte på en anden uddannelse, knap 40 procent var i arbejde, mens ti procent var arbejdsløse, viste Rambølls analyse.

Uformelle kompetencer

Ved finanslovsfremlæggelsen i januar 2002 stod det klart, at Den Fri Ungdomsuddannelse skulle nedlægges. Anders Fogh Rasmussen havde vundet valget i november 2001, og Den Fri Ungdomsuddannelse var ikke en del af den nye regerings uddannelsesstrategi.

»Regeringens politik er at nedprioritere uddannelser uden formel kompetence til fordel for kompetencegivende uddannelser, der er mere målrettet konkret beskæftigelse«, sagde Helge Sander, der dengang var fungerende undervisningsminister.

Nedlæggelsen kom kort efter en lovrevision, der strammede op på de studerendes adgang til udlandsophold - en ordning, der havde været belyst via kritiske historier i pressen. Lukningen skete under massive protester og blev af mange opfattet som politisk motiveret.

»Der var en opfattelse af, at uddannelse og læring var noget, der kun kunne fungere i det formelle system. Der var ikke en opfattelse af, at læringsprocesser kunne ske andre steder«, siger Ole Borgå.

Han var i 2002 sekretariatsleder for Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse.

esc@dlf.org