'Der er stadig en usikkerhed hos en stor del af medlemmerne, og nu må det være vores fælles mål at få den fjernet og give medlemmerne en tillid til, at kredsene har viljen og styrken til at få lavet nogle rimelige aftaler ude i kommunerne. Jeg har selv tilhørt en nej-fløj og siddet i en kredsstyrelse, og selvfølgelig gjorde vi alt for at udnytte den aftale, der lå, til gavn for medlemmerne'.

Selvom Danmarks Lærerforenings formand, Anni Herfort, ikke gik jublende ind ad forligsmandens dør med en kæmpe sejr i tasken, er hun glad for, at DLF nu kan gå i gang med at arbejde med den aftale, som hun fortsat synes er god.

'Nu skal vi i gang med indholdet, for i al den negative debat op til afstemningerne er mange af de gode muligheder i aftalen forsvundet i folks søgen efter problemerne. Det er en aftale med udgangspunkt i lærerprofessionen, og som bygger på de gode bilag om et nyt skolesyn, teamsamarbejde og så videre. Jeg er sikker på, at langt de fleste vil opleve en forbedring af deres arbejdsmiljø', siger Anni Herfort.

Ubehagelige beskyldninger for blandt andet manipulation og opportunisme har præget den seneste tids diskussioner internt imellem hovedstyrelsesmedlemmerne, og blandt andet er der blevet diskuteret hårdt på hovedstyrelsens interne computernetværk:

'Man kunne godt overveje, om vi skulle have et debatforum på Nettet, hvor alle kunne komme til orde', siger Anni Herfort og understreger, at hun i hvert fald ikke har nogen problemer med at tale pænt til sine hovedstyrelseskolleger.

'Vi er forpligtet til at tale pænt til hinanden, vi er valgt til at lede den her forening, og i og med at vi har lagt så utrolig megen energi i det her i så lang tid, så ligger der masser af opgaver, som har været på lavt blus i lang tid. Det gælder 'Folkeskolen år 2000', Evalueringsinstituttet, Lærerhøjskolens fremtid og vores eget projekt, 'Kvalitet i Dialog''.

En anden opgave, der ligger foran hovedstyrelsen nu, er en evaluering af hele overenskomstforløbet, herunder samarbejdet med andre faglige organisationer.

'Samarbejdet i Lærernes Centralorganisation har været utrolig godt - selvom de andre foreninger stod i en noget anden situation end os, har de bakket os godt op. Men det er jo ingen hemmelighed, at samarbejdet i FTF-K (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - Kommunalt Forhandlingsfællesskab) har været meget problemfyldt. Til gengæld har vi jo virkelig haft gavn af samarbejdet med de øvrige kommunalt ansattes organisationer i KTO-fællesskabet (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Det er vigtigt, at vi får diskuteret samarbejdet mellem lønmodtagerorganisationerne i en tid, hvor mere og mere lægges ud decentralt. Jeg tror netop ikke, at det centrale samarbejde bliver mindre vigtigt i fremtiden - det er lønmodtagersidens mulighed for trods alt at lægge en fælles linje, så arbejdsgiverne ikke kan øve del og hersk-linjen mod os efter tur'.

Ikke været illoyal

Blandt andre nej-siger i hovedstyrelsen Anders Bondo Christensen har angrebet overenskomstforløbet. Han er utilfreds med, at DLF's teknikere fik lov at lægge skitsen til en helt ny arbejdstidsmodel på bordet i de papirløse drøftelser med arbejdsgiverne, før den overhovedet var behandlet i hovedstyrelsen. Til det siger Anni Herfort:

'Jeg synes, vi skal skille tingene ad. Nu har vi et overenskomstresultat, der skal gennemføres, og det skal ikke blandes sammen med et internt politisk opgør og et forestående formandsvalg. Men jeg mener ikke, man kan beklikke noget i forløbet - jeg havde lyttet efter debatten i fagligt udvalg og hovedstyrelsen. De papirløse drøftelser er muligheden for at prøve nogle ting af og se, om der er muligheder, og disse drøftelser er på ingen måde bindende for parterne i de efterfølgende forhandlinger. Hovedstyrelsen har hele tiden haft muligheden for at sige fra og vælge at gå en anden vej. Det mente et flertal ikke, at vi skulle. Jeg har ikke på noget tidspunkt været illoyal over for hovedstyrelsen'.

'Vi tog chancen for at komme på ny løn, mens den var der. Og hvis vi bare havde lænet os tilbage og ladet nogle andre sætte dagsordenen med hensyn til arbejdstiden, så kunne man med rette have beskyldt os for at handle uansvarligt og svigte medlemmerne'.

'Hvis vi skulle have vurderet mulighederne ud fra, hvad vi selv og medlemmerne mente at have brug for, havde vi valgt at vente et par år med de store ændringer. Og set i det lys ville det have været nemt at sige nej i februar eller maj, men det ville ikke have været politisk ansvarligt, for det var nu, chancen var der for at få noget godt på både arbejdstid og løn. Det vurderede et flertal i hovedstyrelsen, og jeg er glad for, at over halvdelen af medlemmerne er enige i den strategi'.