»Alle lærere i Tyrkiet har to job, ellers kan vi ikke betale vores regninger«, lyder det fra seks mænd, der er forsamlet i et lille trykkeri i Istanbul. De fire er fungerende lærere, og to er gået på pension. Man kan blive pensioneret som 50-årig, hvis man har arbejdet i 25 år. Tre af dem arbejder på trykkeriet.

De vil gerne fortælle om lærerjobbet og diskutere Tyrkiets rolle som kandidatland til EU, men de vil være anonyme, hvis der skal skrives om, at det er nødvendigt med to job. Ellers får de som offentligt ansatte problemer.

De arbejder seks timer om dagen på skolen og ofte syv timer hver dag et andet sted. Mellem 40 og 50 procent af lønnen bruges alene til husleje, og flere af dem siger, at de jævnligt får pakker med mad sendt fra deres familier på landet. Det er nødvendigt.

Et par af dem arbejder på en skole med 3.800 elever, 80 lærere og en klassekvotient på 55. Når man ser skolen uden elever, er det umuligt at forestille sig, at der kan være så mange i de slidte bygninger.

De holder alle af lærerarbejdet. Det var ikke dem, der valgte lærerjobbet, men jobbet, der valgte dem. Når man er vokset op i en landsby, er der ikke mange andre gode arbejdsmuligheder. I øvrigt er de alle medlemmer af lærerorganisationen Egitim-Sen.

Vi vil med i EU

Ønsker I Tyrkiet med i EU?

Der lyder et enstemmigt ja. Den vigtigste grund er, at demokratiet og menneskerettighederne skal forbedres. »Men det er ikke i orden, at EU kræver så meget af Tyrkiet, før vi kan komme med. Man forlangte ikke noget specielt af Grækenland, da de blev optaget. Vi vil have samme betingelser«.

»Den økonomiske standard vil vokse, hvis vi kommer i EU. Det kan man se med mange af de andre lande. Vores veje vil blive bedre, og det vil betyde noget for sikkerheden. Der vil komme regler, så det dér ikke kan lade sig gøre«, siger én og peger ud ad vinduet på en overfyldt bil med mennesker proppet ind på ladet. »Det vigtigste er menneskerettighederne og demokrati. Men det skal være et demokrati for alle. I EU er der stadig nogle, der får en dårlig løn, og hvor demokratiet mest er for de rige. Vi ønsker bedre forhold for alle - også i landområderne«.

Nogle i EU er utrygge ved at få Tyrkiet med. De er skeptiske over for at lukke et muslimsk land ind. Hvad mener I om det?

»De kender os ikke. De kender kun de muslimer, der er andre steder i Europa, og nogle af dem er farlige. De må lære os at kende. De tror, at alle kvinder går med tørklæde her, og at vi er meget religiøse, men du kan jo selv se det i gaderne. Der er kun få med tørklæder«.

»Her i Tyrkiet kan du ikke finde én yderliggående muslimsk gruppe. Men problemet i for eksempel Danmark er, at når man som indvandrer ikke bliver integreret, så bliver man yderliggående, og det kan være farligt«.

Tyrkiet vil blive et aktiv

Også de skoleledere og lærere, som Folkeskolen møder, vil gerne diskutere EU - og de er grundlæggende for. »De seneste fire år er meget blevet ændret i Tyrkiet. Nu er det umuligt for en lærer at slå en elev, og det skete ellers tidligere. Dét er en af de gode ting ved EU«, siger Serap Yildirim, lærer på Erkut Soyak-skolen i Istanbul.

»Vi har folk i Tyrkiet, der overtræder menneskerettighederne, men vi vil få hjælp til at bekæmpe vores interne problemer, hvis vi kommer med i EU«, mener skoleleder Selami Yalcin fra Erkut Soyak-skolen.

Tyrkiet vil ikke blive en økonomisk byrde for EU, men derimod et aktiv, understreger skoleleder Oktay Arik fra Bilge Soyak-skolen.

»Vi ønsker demokrati, og derfor vil vi med i EU. Det er hovedmålet. Og vi er et land med en rig undergrund, så vi vil være en skat for EU. Hvis EU ikke vil have os, bliver det værst for EU, for vi er vinduet mod øst«.