Anmeldelse

Trommerne taler

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne historie befinder vi os i et helt andet univers end tidens foretrukne fantasy-verden. Det er faktisk befriende. Vi er i Ghana og følger pigen Amima og hendes vanskeligheder for at få den skolegang, hun har lyst til. Den hænger i en tynd tråd på grund af økonomi, på grund af kønsroller og på grund af manglende forståelse for, at uddannelse er vejen frem for samfundet - også for den landsby, hun stammer fra.

Forfatteren kender til Ghana og fortæller medrivende om Amima, livet i landsbyen og det danske skoleprojekt, som forsøger at brede uddannelse ud til landsbyerne. Bogen er oplysende uden at være pædagogisk på den negative måde. Det er en god historie, der også sætter fokus på, hvor meget et projekt kan ændre den enkeltes liv. Selvfølgelig også de manges.

En sidehistorie er også ganske sjov set fra en dansk vinkel. Efterkommerne af den danske guvernør og hans afrikanske kone mødes til stort familietræf. Konen er oprindelig bortført slave, og før bortførelsen havde hun familie og børn. Så også her er der en slægt. De to familier kender ikke til hinandens eksistens, men ved et sammentræf af tilfældigheder finder de ud af forbindelsen og skaber kontakter.

Bogen er en opfølger til "Rumpedans og kalabasser". Til emnelæsning eller frilæsning i aldersgruppen 11-15 år.