Fælles Mål og økonomiske besparelser kan være en uheldig alliance.

Tilsammen kan de øge risikoen for, at undervisning og læring bliver mere formaliseret.

Fælles Mål er som bekendt ikke vejledende, men bindende. Det er endnu ikke trængt ind på alle skoler, viser midtvejsevalueringen. Men det skal nok komme. Så lærerne vil i fremtiden være meget opmærksomme på, at eleverne får den viden og de færdigheder, de skal have ifølge målene. Det kan blive svært nok, især i de små fag, som har rigeligt ambitiøse mål i forhold til timetallet.

Samtidig ser vi allerede nu, at nogle kommuner skærer ned på det udenoms, lejrskoler og skolefester.

Målrettet undervisning af én lærer i et lokale med 25 elever, det ved man hvad er. Udgifterne er forudsigelige.

Men der er andre læringsarenaer end klasselokalet, hvor man kan udvikle kompetencer, som ikke kan opnås ved formel undervisning.

En af de vigtigste er at være gæst i et fremmed hjem som led i et samarbejdsprojekt mellem skoleklasser. Vi ved fra de hidtidige evalueringer, at sådan nogle hands-on-erfaringer gør et stort indtryk på eleverne, men også at de kan have vanskeligt ved at udtrykke, hvad de lærer af det. Det skal lærerne hjælpe dem med. Forud for en udveksling kan lærere og elever i fællesskab formulere forventningerne til udbyttet.

Det kan være øgede sproglige kompetencer, men er eleverne indkvarteret i et spansktalende hjem, er det snarere den kommunikative opfindsomhed, der bliver styrket.

En enkelt elev i et privat hjem har ikke kammeraterne til at stive sig af, han eller hun vil gøre sig umage for at være en god gæst, at være høflig og hensynsfuld, finde ud af hjemmets omgangsformer og rette sig efter dem. Det kan man godt holde ud en uges tid, selv som 15-årig. Samtidig indgår der i udvekslingen et arbejdsfællesskab mellem klasserne. Her er der fokus på opgaven, og hvordan den bedst kan løses. Der findes nogle spilleregler for gruppearbejde, som man måske godt kan smyge sig uden om, når man er sammen med »de sædvanlige«, men som bliver synligt vigtige at overholde, når man er sammen med nogen, man ikke kender og gerne vil gøre et godt indtryk på.

Sådan nogle oplevelser styrker elevernes evne til at »indgå i og fungere i socialt heterogene grupper«. Det er ifølge OECD en af de allervigtigste kompetencer for fremtidens borgere. Kompetencer bygger på viden og færdigheder, og de kan trænes i klasselokalet, men det er ikke nok. Der skal oplevelser og konkrete erfaringer til.

I sin afsluttende rapport anbefaler Globaliseringsrådet, at mobiliteten for både lærere og elever skal styrkes. Det er godt, men det er ikke godt nok. At deltage i bare en enkelt udveksling i løbet af folkeskolen burde være en selvfølge for alle elever. Og det skal være et krav, ikke blot en henstilling.

Når grænseoverskridende samarbejdsprojekter og udvekslinger bliver en integreret del af skolens dagligdag, vil det også få betydning for de lærerstuderendes praktik. De vil lære, hvordan man formulerer mål for elevernes udbytte af samarbejdsprojekter, så de er i overensstemmelse med Fælles Mål, de vil få erfaringer med, hvordan internationale projekter kan tilrettelægges, og vil helt konkret prøve at deltage i en udveksling.

Tove Heidemann er leder af internationale relationer på CVU Sønderjylland