Fremme af uddannelse og medlemmernes rettigheder er de vigtigste områder for den tyrkiske lærerfagforening Egitim-Sen. Hovedmålet er en demokratisering af Tyrkiet, retten til at strejke og bedre betingelser for arbejderne i den offentlige sektor, fortæller formanden for Egitim-Sen, ­Alaaddin Dincer.

Ønsket om strejkeret vil blive markeret ved demonstrationer i Ankara i slutningen af maj. Over tre dage vil fagforeningen markere sig i håbet om at få nogle af de medlemmer tilbage, som fagforeningen mistede, i forbindelse med at Tyrkiets højesteret dømte Egitim-Sen til lukning på grund af en sætning i dens vedtægter om, at minoriteter har ret til undervisning på deres modersmål. Sagen kørte længe og endte med, at fagforeningen på en ekstraordinær kongres fjernede det omdiskuterede afsnit fra vedtægterne. Derefter afgjorde retten, at fagforeningen kunne fortsætte. Sagen blev endeligt afgjort i oktober sidste år.

Synes du, det var en reel sejr for fagforeningen, når I måtte fjerne en vigtig sætning i jeres vedtægter?

»Staten sagde: Du kan vælge, om vi skal fjerne dit overskæg eller dit ene ben. Vi valgte overskægget«, svarer Alaaddin Dincer.

»Resultatet kunne have været, at vi var blevet lukket af staten, og at vi derved havde tabt halvdelen af vores magt. Nu mistede vi 15.000 medlemmer, men vandt sagen. Vi er stadig en fungerende fagforening«.

Egitim-Sen har bragt sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor man forventer, at den kommer for inden for et halvt år.

Ung fagforening

Fagforeningen er ikke så gammel, men har været igennem mange retssager om sin eksistens. Fra 1980 til 1995 arbejdede forskellige grupper og klubber for faglige rettigheder, men det var forbudt at samles i en fagforening. I 1995 demonstrerede 150.000 offentlige arbejdere i to dage og en nat, og året efter prøvede Ankaras guvernør at lukke foreningen under henvisning til, at det var ulovligt. Dengang blev over hundrede såret i en demonstration. Først i 2001 blev Egitim-Sen erklæret lovlig som fagforening.

I dag har fagforeningen cirka 130.000 medlemmer - flest lærere, men også andre, der arbejder på uddannelsesinstitutionerne. Foreningens hundrede afdelinger er spredt ud over landet. Her arbejder folk gratis. Det er kun på hovedkontoret, at medarbejderne får løn. Kontingentet er fem tyrkiske lira om måneden, hvilket svarer til omkring 23 kroner.

Uddannelseschef i foreningen, Ismail Sagdic, fortæller, at både forældre og skoleleder altid ved, om en lærer er medlem af Egitim-Sen. Det rygtes.

»Lige nu støtter vi for eksempel en kvindelig lærer, der er forsøgt presset af sine kolleger til at forlade fagforeningen. Hun havde sat en plakat op. Formanden for den afdeling vil tale med hendes skoleleder. Hun skal mærke, at hun ikke er alene«.

Imod nyliberalismen

Ismail Sagdic mener, at de nye undervisningsmetoder og den nationale læseplan, der er indført i Tyrkiet (omtalt i Folkeskolen nummer 21), er bedre end fortidens, der blev udformet efter militærkuppet i 1980. De gav ikke eleverne mulighed for selv at udtrykke sig, men han har også nogle kritikpunkter af det nye. Blandt andet er der stadig for meget fokus på prøver og test. Det er i orden med nye læringsmetoder, men ideologisk set er det for individualistisk.

Både han og formanden fremhæver, at det bygger på en nyliberalistisk tankegang. Det fører flere privatskoler med sig og mere privatisering generelt.

Alaaddin Dincer mener, at læseplanen gør folk konforme. »Margaret Thatcher var uddannet fra et lignende curriculum«, lyder hans dom.

»Vi er ikke imod elevernes selvudvikling, men vi går ikke ind for, at forskellen på rig og fattig bliver øget«.

Egitim-Sen har ikke nogen officiel holdning til medlemskab af EU eller ej, men Ismail Sagdic mener personligt, at et medlemskab vil give landbruget for store problemer. 40 procent af befolkningen arbejder i landbruget, og det tal vil EU sætte ned.

»EU er godt for nogle og dårligt for andre. Det er godt for kapitalister, men arbejderne vil få dårligere forhold«, mener han og påpeger de problemer, EU-landene har med billig arbejdskraft fra øst.

hl@dlf.org

»I 1960'erne sagde vi stort set de samme ting om Spanien, som vi siger om Tyrkiet i dag. I dag regnes Spanien for at være Europas mest hypermoderne land. Der er en galopperende moderniseringsproces i gang i Tyrkiet, og jeg kan ikke se noget i vejen for, at Tyrkiet kan gennemgå samme positive udvikling som Spanien« Historiker Uffe Østergaard, afdelingsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier, til Information 28. april 2006