Kære kolleger i Danmark. Nu har vi afsluttet prøve-trintest på min skole i Ilulissat i Grønland (i Grønland afsluttes hvert trin med en trintest).

Det har været en personlig og lærerfaglig glæde at være med til.

Mit formål med dette indlæg er at demonstrere, hvorfor jeg er blevet testtilhænger (undskyld, lærerformand!).

Vist er der fejl og mangler i trintestene, såsom hvordan multiple-choice-systemet bør udvikles, og om man skal/kan teste de mere bløde læringsmål. Og hvad med de elever, som ikke består trintesten?

Det er en forudsætning, at eleverne gøres bekendt med læringsmålene, så de konkret kan se, hvad der optimalt set kræves af dem. I danskfaget skal de eksempelvis mestre de vigtigste navneord, udsagnsord og tillægsord. Det er overskueligt for dem, men ikke dermed sagt, at det er nemt for dem alle.

Trintest kan for mange elever være en nyttig ydre motivation: Skolen er et sted, hvor man skal lære noget, og deres indsats evalueres. Elevens indre motivation må naturligvis ikke glemmes.

Forældrene skal gøres bekendt med læringsmålene og eventuelt bruge disse som udgangspunkt for en snak med deres barn om skolen.

For lærerne kan testarbejdet være med til at synliggøre lærerjobbet. Måske bliver vi endda respekteret for det, vi yder, fordi vi over for omverden kan dokumentere, at undervisningen nytter. Nogle lærere vil blive tvunget eller motiveret til at målrette undervisningen. Det synes jeg er godt og sundt og aldeles tiltrængt i vores branche.

Jeg deler ikke den defensive holdning til test, som mange danske lærere udviser. Testmodstanderne frygter den amerikanske skole, hvor elever testes én gang om ugen, og hvor forældrene får resultaterne at vide.

Som dansk lærer vender jeg gerne blikket mod USA og Canada uden dog at tilslutte mig test hver uge.