Drab i skolen

Voldelige konflikter mellem elever kostede 14 livet på to måneder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

14 elever er dræbt og 40 såret de seneste to måneder i Tyrkiet. På grund af vold og ofte med brug af kniv. I fagforeningen Egitim-Sen fortæller de, at omkring hver tredje skoleelev går med kniv.

Årsagerne til volden er konflikter i den østlige del af landet, fattigdom og de unges manglende tro på fremtiden. Selv om man får en uddannelse, er det ikke sikkert, at man får et arbejde, forklarer formanden for Egitim-Sen, Alaaddin Dincer.

»Vi oplever også vold imod lærere fra vrede mennesker med dårlige manerer. Tænk på at 25 millioner mennesker her lever under fattigdomsgrænsen«.

Han fortæller, at der også er tilfælde af vold fra lærere imod elever, og understreger, at når man hører om et medlem, der har været voldelig over for en elev, så bliver læreren smidt ud af fagforeningen.

hl@dlf.org