Folkeskolens leder:

Råddenskab

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvis eleverne arbejder med Danmarks byer i et projekt, er skolens succeskriterium, at de har anvendt de rigtige arbejdsmetoder, har arbejdet godt i grupperne og været kritiske og demokratiske på den rigtige måde. Det er ikke så vigtigt, om de kan placere byerne på landkortet ...«.

Selv hvis det var Søren Østergaard med pagehårsparyk og rød trutmund, der havde sagt det i Tivoli Varieteen, ville det ikke have været sjovt.

Det er gravalvorlig, sort alvor. Citatet er fra et interview i Berlingske Tidende med Inger Krarup Brøgger, som er medlem af den selvbestaltede protestgruppe »Kommissionen til forsvar for kundskaber«.

»Vi mener, at det er nødvendigt at kaste den kvælende dyne af progressiv pædagogik, der er konsensus om, af sig og diskutere skolens mål helt grundlæggende«, sagde samme Inger Krarup forleden på kommissionens offentlige møde på Christiansborg.

Folkeskolens råddenskab kan tidsfæstes til 1975, fortalte et andet komitémedlem, Elisabeth K. Jensen. Sidst hun talte i Landstingssalen, var det som formand for en anden protestgruppe, Familiens Børneråd, som kæmpede mod »den totalitære tankegang«, der skulle ligge bag afskaffelse af forældres ret til at slå deres børn. Nu gælder protesten så skolens »rutschetur mod uvidenhedens dyb«, hvor eleverne angiveligt har befundet sig lige siden 1975.

Bertel Haarder forsøgte at dæmpe gemytterne. »Lad os nu ikke skændes. Alle vi, der har været på barrikaderne sammen i så mange år, skal hellere udnytte den historiske mulighed, vi har i Folketinget«, lød det beroligende til kommissions-vennerne, som allerede har haft indflydelse på regeringsgrundlaget.

Men det er desværre en realitet, at Dansk Folkeparti og Søren Krarup-klanen, som har fostret kommissionen, aldrig får nok. Sejren er total på udlændingeområdet, så nu gælder det skole og kultur. Ulla Tørnæs var imod en litterær skolekanon, men endte med at sige ja. Kulturminister Brian Mikkelsen vil indføre en kulturkanon med »de væsentligste« værker inden for blandt andet billedkunst, musik, scenekunst og film udpeget af statsligt udnævnte smagsdommere. Og nu skal skolen så også have en historiekanon. Værdi-facitlisten bliver mere og mere præcis.

Hvad bliver det næste? At Bibelens skabelsesberetning skal erstatte udviklingslæren som »rigtig« kundskab? Og at man kun er rigtig dansk, hvis man er »rigtig« kristen?

-th

Powered by Labrador CMS