Lederne skal ud i virkeligheden

Skolelederne administrerer for meget og leder for lidt, mener OECD, der vil have lederne til at støtte lærerne i deres undervisning. Synspunktet bakkes op af en forsker fra DPU og to skoleledere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske skoleledere bruger for megen tid ved deres skriveborde og følger alt for sjældent lærernes undervisning ude i klasserne.

Det er beklageligt, for skolerne har brug for dygtige, fremtrædende ledere til at hæve det faglige niveau blandt eleverne, mener den britiske professor Peter Mortimore, der leder teamet bag OECDs rapport om den danske folkeskole.

»Skoleledere skal følge med i, om eleverne får noget ud af undervisningen. Men de skal først og fremmest motivere lærerne. Det er absolut afgørende«, siger Peter Mortimore, der er tidligere leder af Institute of Education ved University of London.

»Lærerne vil gerne udvikle skolen og skal have støtte til det af lederne, men lederne ser i for høj grad sig selv som administratorer. Det er en hæmsko, så når I skal løfte det faglige niveau i Danmark, er det et godt sted at begynde med lederne. De skal ud i klasserne og følge den praktiske undervisning«, siger Peter Mortimore.

Det bør skolelederne kunne finde tid til, mener professoren.

»Der er masser af tid i folkeskolen. Den skal bare bruges rigtigt, og nu er chancen der til at ændre systemet. Det er den debat, vi lægger op til blandt skolefolk med vores rapport«.

Sæt hælene i

Debat skal der til, for skolelederne kan ikke umiddelbart komme til at lede, vurderer Lejf Moos, der forsker i skoleledelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Arbejdsgiverne ønsker mere pædagogisk ledelse. Men de har lavet skolen om til en købmandsforretning, hvor lederne skal administrere løn og alle mulige andre udgifter. Og de har kun 60 timer om ugen til det, så de har næsten ikke tid til pædagogisk ledelse«, siger Lejf Moos.

Skolelederne bør opdrages til at sige nej til flere administrative opgaver. Men det bliver ikke let, mener han.

»Nogle ledere driver den åbne dørs politik og tager sig af alle lærernes spørgsmål. Og de kommer med mange i løbet af en dag. Lige fra pædagogiske problemer til en pære, der skal skiftes et sted på skolen. Hvis pedellen ikke lige er i nærheden, tager skolelederen sig selv af det«, fortæller Lejf Moos. Han opfordrer lederne til at sætte hælene i over for lærerne.

Lærerne kan godt selv

OECD peger på, at der bliver evalueret for lidt i folkeskolen. Ifølge Lejf Moos har danske lærere også svært ved at sætte læringsmål op for eleverne.

»Det skal lederen være med til. Ikke til daglig, for det kan han umuligt nå, men ved at deltage i teamsamtaler og ved at finde gode måder, som teamkoordinatorerne kan styre læringsmålene på«.

Skolelederne skal i høj grad overlade den faglige og pædagogiske ledelse til afdelingsledere og til lærerne selv, mener professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.

»Lærere kan godt selv udvikle deres undervisning. Men deres arbejde skal selvfølgelig tilrettelægges, så de tilskyndes til at vejlede sig selv og hinanden. Den proces skal skolelederne være med til at skabe«, siger Kurt Klaudi Klausen.

Han mener ikke, at det rækker kun at tale om administrativ og faglig ledelse. En skoleleder har en anden og langt mere vigtig opgave.

»Skolens øverste leder skal sørge for, at der finder faglig og pædagogisk ledelse sted. Men han skal ikke selv praktisere den, for han skal have tid til at tænke strategisk. Det kræver, at han kan se kritisk på sin skole, og det får han svært ved, hvis han kun har faglig ledelse som reference. Der skal mere til for at sprænge rammen og udvikle skolen efter et langsigtet mål«, siger Kurt Klaudi Klausen.

Der mangler ledere

Skolelederne Lars Søndergaard og Torben Falgren kæmper begge med at få tid til at vejlede lærerne på henholdsvis Parkskolen i Taastrup og Fjerritslev Skole.

»Vi får lagt stadig flere opgaver ud på skolerne, men der følger sjældent tid med til at løse dem. Vi er nødt til at få frigjort noget tid, og det kan vi blandt andet gøre ved at ansætte medarbejdere, der er uddannede til at administrere«, siger Torben Falgren.

Lars Søndergaard er enig. Men det kræver, at lærerne anerkender deres ledere som nogle, der gør en forskel.

»Lærere har ikke lige let ved at se, hvad de skal med en ledelse, der ikke kun administrerer. Derfor skal vi vise, at vi rent faktisk gør en forskel, og det kræver, at vi bliver uddannet bedre. Og selv om kommunerne vil sige, det er dyrt, så mangler vi ledere i folkeskolen«.

Lars Søndergaards skole er for eksempel delt op i tre afdelinger, men den har kun to afdelingsledere på halv ledelsestid.

»Jeg skal så fungere som den tredje, men samtidig er jeg leder af hele skolen med alt, hvad det indebærer af administrative opgaver og møder ude af huset. Det går ud over mit job som afdelingsleder, og det er her, den sparring, som OECD efterlyser, skal foregå«, siger Lars Søndergaard.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS