Lotte Sommer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har med sorg modtaget meddelelse om, at vores kollega Lotte Sommer er afgået ved døden den 19. oktober 2012.

Lotte var en lærer med ambitioner, og hun nød respekt hos både eleverne og deres forældre.

Hun stilede højt, både fagligt og socialt, og havde alligevel overskud til at hjælpe og aflaste kolleger, der havde brug for det. Vi, der arbejdede sammen med Lotte, lærte hende at kende som en positiv, glad, humoristisk og altid hjælpsom person.

På den private front var Lotte den stolte mor til Mille Mai og Mads, som hun glad og stolt berettede om.

Så blev Lotte desværre syg. Flere hospitalsindlæggelser, og det var tydeligt, at hun havde det meget dårligt. Alligevel prøvede hun at passe, hvad hun kunne - tydeligt en daglig kamp for hende.

Lottes sidste tid blev ikke nem; hun magtede ikke længere at passe sit arbejde - det arbejde, som hun elskede.

Vores tanker går til Mille Mai, Mads og Lottes mor, som mistede deres mor og datter alt for tidligt.

Æret være Lottes minde!