Hvor helvede er aggressionen

Vis mig din leverpostej, og jeg skal fortælle, hvem du er

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vor kultur har forandret sig. Jeg tror slet ikke, vi er klar over betydningen endnu, af opbruddet, opsplitningen, opløsningen - og nydannelserne. Men noget begynder at tegne sig: En tredjedel af alle drengebørn i Danmark vokser for eksempel op i dag uden nærværende fædre - og opdrages af kvinder - i familien, i skolen og i tv-sporten! Og opdrages i: 'fred, mellemfolkelig forståelse, internationalt samarbejde - almene, økonomiske, politiske, sociale og kulturelle emner'.

Hvor helvede er aggressionslæren henne? Identifikationsmodellerne for den unge mand i dag? I 'gruppearbejde om mellemfolkelig forståelse?' (Når han stadig leder efter en fadermodel til at svinge den ødipale kniv?).

Vi må se på enkeltmenneskets individualtionsproces, inden vi overøser elever med bevidsthedslære, medmindre vi skal leve med, at vores idealer om fine undervisningsmål bliver én stor flugt fra børnenes fundamentale begær, eller at det demonstrerer vores egen angst for tidens primære ubevidste kræfter i eleverne og os selv, og at vi i berøringsangst idylliserer verden som global multi-etnisk legeplads.

Vore identitet er truet, elevernes og jeres, fordi identiteten i stedet for at være én - tilbydes, mærkes og anspores til at være mange. Hvem er jeg? Hvor mange frisurer har din mormor haft? Og har du selv, indtil nu?

Vi har mistet Alfaderen - troen påén styrende, mandlig guddom. Vi har mistet nærværende fædre som idealfigurer og har i stedet fået 50 speaker-helte at sammenligne os med på tv. Men dermed har vi også fået fjernheden og Valget! - Modernitetens absolutte gave...

Valg i udbud - og dét, jeg vælger, fortæller 'hvem jeg er!' Dette er nemlig ikke længere givet, men blevet et valg! Et lammende valg - af uendelige muligheder. Vis mig din pladesamling, og jeg skal sige, hvem du er! Hvilke cowboybukser vælger du? Hvilken slags leverpostej i Brugsen? Der er syv typer at vælge imellem . . . Vis mig din leverpostej, og jeg skal fortælle dig, hvem du er!

Hul igennem

Dét, jeg vælger, fortæller, hvem jeg er - i det ydre - men ikke i følelsen. Derfor går vi rundt med en hullet følelse af ikke at være hele, af os selv - af naturen - men af bevidste valg - der måske er forkerte! (Beta-caroten siger de nu er farligt!). Identiteten er blevet sprængt. Er der ikke. Andet end som én stor længsel efter identitet, 'hul igennem', som man siger lørdag aften i København med en pose guldbajere på vej ned af Strøget. 'Hul igennem', til hvad? Ikke mere tvivl, fortvivlelse. Fortabelse til det ubevidste.

De fleste unge bærer længslen efter hengivelse i sig, længslen efter bare at føle og ikke flere bevidste valg. Og den længsel bærer de med sig, i skolen, i biografen, i sport - indtil længslen ikke er blevet tilfredsstillet, og bitterheden, smerten får udtryk i forståelig destruktion - af dem, der svigtede, blandt andre jer!

Dét, der skulle være tilbage af ritualer - konfirmationen - er et syret, tomt gaveshow, et topmål af skuffelse. Polter-abend's - masseaccept af ulystig, forarmet machochisme.

Dionysos er død, dræbt på vejen, i velmenthed, velfærd og forståelse. Men længslen efter ham er der, se bare på Mountainbike-salget i Danmark! Vi er det land i verden, der køber flest mountainbikes og har færrest bjerge, Bungy-jump - elastik-spring - og ih, hvor vi springer og springer.

Men kun få får 'hul igennem', da det ikke er gjort med Bungy-jump, mountainbikes eller 'Befri dig selv på en weekend'-kurser. For at få hul igennem - til følelsesflowet - kræver det, man får en relation, hvor identifikation kan pågå, og man kan overføre de hengemte dybe følelser, så de kan komme i fare for at blive udsat - og komme ud. Idolisere far, skuffes over ham og siden slå ham ihjel!

Men overførsler kræver tid. Og hvad tilbyder vi: erhvervsskole, løbetræning og aftenundervisning. Vi tilbyder mange rum og spurt mellem rummene. Superbrugsmodellen er vores undervisningstilbud. For vi er så forstående og anti-autoritære, så vi kunne da ikke drømme om at kræve, hvad man skal lære, men tilbyder lidt af det hele og en hel masse rum. Ingen tid til relationer - og så udsætter vi jo heller ikke os selv! Vi skal ikke være autoriteter, men 'tilbydere' af valgmuligheder! Tak for kaffe, når vi netop drukner - i valg!

Uhæmmede lærere

Denne tilbuds-selvopfattelse synes jeg, er en meget sørgelig form for pædagogik og snarere et billede på hæmmede, uhengivne lærere, der ikke tør udsætte sig og brænde for dét, de underviser i.

Men det har sin forklaring! Lærere vil jo også bare bekræftes - finde en identitet - svares af eleverne på dén karakter, déønsker at fremstå som! Få tilbage fra elevernes øjenspejle, at de er: friske, ungdommelige, rå, sexede, vidende og rigtig sjove! Lærerstaben, ministrene, tv-speakerne er nemlig også på jagt efter en identitet, en selvsikkerhed. - Så dér er billedet på tiden: en samling børn på jagt efter bekræftelse!

Og der sidder I så, over for hinanden, eleverne og jer - man står nemlig ikke op i undervisning, men har et godt dansk møbelhåndværk mellem sig - og taler om 'mellemfolkelig forståelse'! Er der noget at sige til, at opmærksomheden tager på vandring?

Løb eller læsning

Der er to hovedspor, som drenge plejer at flygte ad i deres tidlige skuffelse. Læsning eller løb. Læse sig ind i andre verdener, hvor hengivelse udleves af fiktionelle karakterer, og de ubevidste processer bor. Eller løb og sport, hvor man, uden den svære kontakt med andre bevidsthedsforstærkede unges øjenspejle, kan presse sig selv til grænsen af selvforglemmelse.

Begge veje har det dog med at skuffe, da oplevelserne derfra fordamper ligesom barbersprit og må udføres igen og igen. Løbe for livet - uden at nå det. Læse sig ind i verdener - uden at blive helten.

Men begæret efter en anden tilstand er god nok - der er bare få, der tør svare den, da det kan koste - det frie valg, arbejdstidsregler - og følelse.