Heldagsseminarer for lærere om voldsramte børn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som en del af kampagnen »Vores ansvar - nej til vold mod børn« udbyder Servicestyrelsen fem gratis, regionale heldagsseminarer for lærere om, hvordan skolerne kan bidrage til at opspore og forebygge vold mod børn. Seminarerne vil præsentere relevant undervisningsmateriale, og målet er blandt andet at styrke deltagernes viden om lovgivning på området og kendskab til signaler i forhold til opsporing af børn, der lever med vold i familien, og deres handlemuligheder. Seminarerne er gratis og foregår i Roskilde, København, Nørresundby, Odense og Aarhus. For mere information og tilmelding klik ind på www.servicestyrelsen.dk/voresansvar

Powered by Labrador CMS