Tal højt om krigstraumer

Skolen spiller en nøglerolle, når det gælder børns liv i eksil og deres trivsel. Men ofte skelner lærerne ikke mellem indvandrere og flygtninge, og det er skidt for børnene.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Isa for syvende gang har glemt gymnastiktøjet, og når Abduls forældre igen bliver væk fra et forældremøde, handler det sjældent om, at indvandrerfamilier ikke ønsker at være en aktiv del af den danske folkeskole. Det kan i stedet handle om, at forældrene til de pågældende børn er traumatiserede flygtninge.

»Det kan hurtigt blive til et kulturelt forklaringsspørgsmål, men måske handler det om, at forældrene på grund af deres krigstraumer sover dårligt om natten og derfor ikke evner at pakke børnenes tasker, eller at de på grund af deres traumer ikke magter at sidde i et rum med mange mennesker«, fortæller Mette Blauenfeldt, sektionschef i Integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

Hun har ledet metodeudviklingsprojektet »Børn af Krig og Fred«, hvor H.C. Andersen Skolen i Odense og Kildevældsskolen i København har deltaget med deres nuværende 6.-klasser, og hvor lærerne er blevet opkvalificeret til netop at takle flygtningebørn.

Og som tidligere undersøgelser viste det, at lærerne mangler viden om flygtningebørn og derfor ikke får øje på de traumatiserede elever.

»Man kan ikke bare trække en lige linje mellem det, at børn har været udsat for krig, flugt og vold eller har forældre, der har været udsat for krigstraumer, og så den efterfølgende grad af traumatisering. Det handler i høj grad om, hvordan helingsprocessen sker - hvordan livet i eksil er«, konstaterer Mette Blauenfeldt.

Opkvalificering af lærere

Derfor er opkvalificering af lærere en rigtig god idé.

»Skolerne spiller en nøglerolle i forhold til flygtningebørn og deres trivsel, og derfor er det vigtigt, at lærerne anerkender og forstår, hvad det vil sige at være flygtning - både som forælder og som elev«.

I projektet har de deltagende lærere, skolernes ledere og forvaltningsmedarbejdere fra de to kommuner derfor været på tre dages kompetencekursus i flygtninge, flygtninge- og eksilproblematikker og traumatisering. Samtidig har Mette Blauenfeldt holdt oplæg om flygtninge og krigstraumer på forældremøder på skolerne.

»På forældremødet i København rejste en far sig op og sagde: »Jeg vil bare sige tak, fordi du siger højt, hvad det vil sige at være flygtning. Nu har jeg boet ti år i Danmark, og jeg har aldrig følt, at nogen anerkendte eller troede på, hvad vi har været igennem«. Så lærerne skal være tydelige og turde tale om de her ting«.

Forældre skal inddrages

Samtidig skal skolerne yde en langt større indsats for at få inddraget flygtningeforældrene i skolen og dermed få styrket deres forældrerolle.

»Det er langtfra nok at sende en invitation ud om et forældremøde. Det skal måske siges ti gange, der skal måske tolke ind over, og generelt skal der en helt anden forståelse til for, hvor vigtigt det er at få inddraget de her flygtningeforældre. For forældrenes manglende deltagelse i børnenes skolegang kan være med til at gøre tilværelsen værre for børnene«.

Yderligere mener Mette Blauenfeldt, at man bør have deciderede undervisningsforløb om traumer og krig.

»Det giver alle børn i klasserne en forståelse for, hvad det vil sige at måtte forlade sit hjem, sin familie og sit land ufrivilligt. Den forståelse er en vigtig brik for børnenes indbyrdes samvær«.

Mere om flygtningebørn

»Børn af Krig og Fred« har varet 20 måneder med afslutning i juni 2011. H.C. Andersen Skolen i Odense og Kildevældsskolen i København deltog med deres nuværende 6.-klasser.

Efter deltagelse i projektet har Kildevældsskolen besluttet, at der fremadrettet skal være en årlig projektuge i 4. klasse med temaet: Flugt, krig og flygtninge i Danmark. På H.C. Andersen Skolen er det tanken, at de to deltagende lærere skal blive et ekspertteam, der kan udlånes til andre skoler i kommunen.

Læs mere på:

Flygtning.dk/udsatte

Dansk Flygtningehjælp har udgivet forskningsregistranten »Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser«.

»Skolerne spiller en nøglerolle i forhold til flygtningebørn og deres trivsel, og derfor er det vigtigt, at lærerne anerkender og forstår, hvad det vil sige at være flygtning - både som forælder og som elev«. Mette Blauenfeldt, sektionschef i Integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp