Anmeldelse

Unge stemmer

Unge stemmer

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kassen med de tre spil giver baggrundsviden og skaber debat om unge, demokrati og deltagelse. Der tages udgangspunkt i spørgsmålet om valgret, som er et godt udgangspunkt for en bredere diskussion af demokratirelaterede emner.

Fakta:

Titel: Unge stemmer

Type: Spil

Forlag: Dansk Ungdoms Fællesråd

Spillet "De unge tager magten" omhandler dilemmaerne: Frihed og ansvar, solidaritet, velfærd. Deltagerne skal diskutere og tage stilling til tre løsninger på aktuelle problemstillinger i velfærdsstaten, herunder prioritere mellem hensyn til forskellige befolkningsgrupper og interesser. Spillet afvikles med en dvd, der rummer en række film. Oplægget på dvd'en er realistisk og interessant for unge mennesker. Problemstillingerne er tydelige om end noget forenklede, så stort set alle kan være med.

Spillet "Vidensjagten" er et minirollespil, hvor deltagerne inddeles i forskellige politiske partier, som hver har en holdning til, hvorvidt valgretten skal sænkes, bevares eller hæves. Spillet giver deltagerne gode muligheder for at argumentere, diskutere og provokere.

Spillet "Hvad er meningen?" forklarer en række af de samfundsforhold, som sætter rammerne for en forandring af valgretten, herunder valgrettens historie og sammenhængen mellem valgretsalder og myndighedsalder. En folder giver baggrundsviden og forskellige synspunkter omkring valgretsalderen.

Der kan hentes yderligere materiale på www.duf.dk/valgret. Her kan man finde materiale om lovgrundlaget for valgretsalderen og en række fakta-ark, der mere detaljeret beskriver unge, demokrati og deltagelse. Hjemmesiden bliver løbende opdateret og er derfor altid aktuel.

Spilkassen er et rigtig godt supplement til undervisningen i samfundsfag og inddrager eleverne aktivt. Jeg kan varmt anbefale, at man anskaffer sig kassen.