Hold fast i et bredt læringsperspektiv

Undgå for meget fokus på faglige mål, det skader både skolens undervisning og elevernes læring, siger Howard Gardner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uanset om politikerne presser på, vil det være en fejl, hvis den danske folkeskole sætter sig som mål at give eleverne bestemte færdigheder og for eksempel sætter fokus på, at alle skal tage en ungdomsuddannelse. Skolen skal have et bredere læringsperspektiv, mener den amerikanske psykologiprofessor Howard Gardner. Han er en af verdens førende forskere inden for intelligens- og evalueringskultur. Howard Gardner kender efterhånden det danske skole- og uddannelsessystem temmelig godt. I øjeblikket er han i gang med et omfattende forskningsprojekt, The GoodWork Project, med base i USA og med udstikkere til en række andre lande, blandt andet Danmark. »Det kan godt være, at mange unge i Danmark ikke tager en ungdomsuddannelse, men jeg kan ikke se det fornuftige i, at man forsøger at presse dem til at blive i et skoleforløb efter det 16. år. Det vigtigste er, at de unge finder noget, som de interesserer sig for, er engageret i, og som de ønsker at blive bedre til. Det kan ske både inden for og uden for skolesystemet. Man kan udmærket opnå læring og engagement gennem praktisk træning på et arbejde og så måske vende tilbage til en formel uddannelse på et senere tidspunkt. Uddannelsessystemet bør under alle omstændigheder holde dørene åbne, uanset om brugeren er 25 eller 45 år«, siger Howard Gardner.

MI er en hjerneteori

Harvard-professoren er nærmest blevet synonym med teorien om mange intelligenser, der går sin sejrsgang i mange skolesystemer, og som herhjemme for eksempel er blevet indskrevet i det skolepolitiske grundlag i Odense og Esbjerg. Howard Gardner mener dog selv, at man skal være forsigtig med at udlede en bestemt skoletankegang fra teorien om MI - Multiple Intelligence. »MI er en teori om, hvordan hjernen er organiseret, og ikke en opskrift på, hvordan man skal drive skole. Udgangspunktet skal være, at man opstiller mål for klassen, skolen eller det nationale uddannelsessystem og så bagefter ser, hvordan MI og metoder udledt heraf kan hjælpe med til at opnå målene. For eksempel hvordan man kan opnå faglig fordybelse ved at præsentere det samme emne på mange forskellige måder. I den forbindelse er det vigtigt, at man ikke sætter sig som mål at udvikle de mange intelligenser for deres egen skyld, men af hensyn til et uddannelsesmæssigt formål«.

Hvad er du god til

Generelt mener Gardner, at den store udfordring for skolesystemer i det 21. århundrede ikke er at opstille bestemte faglige eller konkurrencemæssige mål for undervisningen, men at hjælpe eleverne med at finde ud af og udvikle, hvad de er gode til, og bagefter hjælpe dem med at finde job og andre beskæftigelser, hvor de kan udfolde deres færdigheder. Den megen fokusering på at teste er ikke hensigtsmæssig. Den enkelte skole må selvfølgelig finde ud af, om den når de opstillede mål, og bliver nødt til at have nogle måleinstrumenter, mener han. »Men ofte består de bedste instrumenter i at kunne observere, hvad der konkret sker i undervisningen, og i at kombinere iagttagelserne med feedback og vejledning til lærerne. Jeg foretrækker langt den type for autentiske og tæt på praksis-instrumenter frem for formelle korte svar-test. I stedet for at teste individuelle færdigheder bør man først bestemme sig for, hvilken adfærd og hvilke færdigheder og forståelser man ønsker at udvikle. Derefter kan man så beslutte, hvilke instrumenter der skal til for at måle, om man når målene. Hvis man ønsker at teste, hvor dygtige elever er til at spille klaver eller lede et møde, så er det en dårlig idé at teste dem ved hjælp af blyant og papir eller computer«. Man kan godt lære eleverne en masse formelle facts, som de kan reproducere i en test. Men dem kan de ikke huske et år efter. »Og det værste er, at når de bliver bedt om at ræsonnere, har de måske slet ikke lært noget af den metode, man bruger i de enkelte fag. De er ikke i stand til at tænke sig frem til det eller bruge det, når de læser noget i avisen eller skal lære noget nyt«. Den slags fanger en test ikke op. Læreren må have faste mål for undervisningen og fleksible metoder. Han afviser den evige debat om, hvorvidt lærer- eller elevstyret undervisning er bedst. »Læreren skal vide, hvad eleverne skal lære, men han skal samtidig være meget lydhør over for eleverne, når det handler om, hvordan de lærer det«, siger han.

Mere efter- og videreuddannelse

Og hvordan gør man så skolen bedre? Ifølge Howard Gardner er en vigtig måde en løbende efter- og videreuddannelse af lærerne. »I den globaliserede verden ændrer tingene sig så hurtigt, at man inden for alle fag må have mulighed for at kunne uddanne sig løbende«, siger han. »Og i den sammenhæng er lærere ikke noget særligt. Men hvis man vil højne lærernes niveau, er der ingen vej uden om livslang læring. Og det er nødvendigt at kombinere efter- og videreuddannelsen med masser af støtte til lærerne under udførelsen af deres arbejde«.

Blå bog

Howard Gardner er professor ved Harvard Graduate School of Education og har skrevet mere end tyve bøger om pædagogik og intelligens. På dansk senest »Sådan påvirkes holdninger og meninger«. Er medlem af bestyrelsen for Danfoss Universe Fonden. Læs mere på www.howardgardner.com, www.gse.harvard.edu og www.goodworkproject.org

Powered by Labrador CMS