God læring kræver struktur

Læreren skal frustrere eleven for at skabe læring, mener Mads Hermansen. Læreren kan kun motivere og inspirere, og eleven skal selv tænke: Jeg vil, siger Per Fibæk Laursen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læring er noget mangfoldigt, der kan ske på mange måder, og det er vanskeligt styrbart. Der findes ikke meget sikker viden om, hvordan man egentlig lærer. Man kan sige mere om, hvad der sætter læring i gang, og hvad der hæmmer og fremmer god læring. »Læring sker, når ens helhedsforståelse bryder midlertidigt sammen. Så er man nødt til at gøre noget for at få den genoprettet, for mennesket kan ikke lide, når verden ikke giver mening. Dér begynder læringsprocessen«, mener Mads Hermansen, som er professor i læring. I undervisningsmæssig sammenhæng betyder det, at læreren skal frustrere eleverne så meget, at de næsten ikke kan holde det ud. Men det kræver også omsorg. »Som lærer holder man en del af elevens person i sin hånd. For at kunne magte at lære skal eleven anerkende, at han ikke er 'god nok'. Og på den anden side skal han netop i læringssituationen anerkendes som god nok, som han er. Forældre og lærer skal bruge tid på at overbevise børnene om, at de er gode nok. Men samtidig skal læreren netop udfordre til kanten. Læreren skal være forandringsagent«, siger Mads Hermansen. Per Fibæk Laursen, som er professor i pædagogik, mener ikke, at læreren kan regne med at styre elevens læring, for læringen sker i hovedet på den enkelte. »Vi lærer på mange måder og i mange sammenhænge. Noget sker i et flow og virker ubesværet, mens andet er hårdt arbejde, hvor det kun virker, når den lærende siger: 'Jeg vil'. En lærer kan håbe på at kunne instruere og inspirere eleven, men eleven skal selv beslutte: 'Dét vil jeg lære'. Hvis ikke det sker, er det svært«.

Ingen tryllemidler

Læreren skal motivere indholdet i undervisningen for eleverne. Fortælle, at her er noget, der er vigtigt og relevant. Noget, der er interessant for eleverne at lære. »Der findes ikke et tryllemiddel, der kan motivere eleverne. Læreren må demonstrere, at han selv interesserer sig for emnet, demonstrere det i handling og foregå med det gode eksempel og sin entusiasme«, siger Per Fibæk Laursen. Mads Hermansen er enig i, at lærerens entusiasme og gode eksempel er vigtig for læringsprocessen. Men han peger også på, at læreren skal skabe rum og rutiner, som kan lette elevernes læring. »Eleverne skal vænnes til faste rutiner, så man ikke skal forhandle måden, man lærer på, hver gang. Det er ikke noget problem, at forskellige lærere har forskellige rutiner, og en god lærer har 15-17 standardrutiner, som kan varieres. Men grundlæggende skal børnene gøres trygge via forudsigelighed«. Princippet er det samme hos voksne. De fleste mennesker har for eksempel morgenritualer, som gør starten på dagen overskuelig. Nogle har behov for mere rutine end andre for at skabe overblik, men ingen kan kapere, at alt er nyt hele tiden. Mads Hermansen understreger, at det også er vigtigt, at eleven selv bliver bevidst om læreprocessen. »Eleven og læreren skal sammen se tilbage på processen og have et metablik på læringskompetencerne. Den gode undervisning er evaluerende. Man ser på mål for og midler til det, man har lært«.

Undervisningsstrukturen er afgørende

Den tyske professor Hilbert Meyer opstiller i en ny bog ti punkter, der kendetegner den gode undervisning. Blandt andet er det vigtigt med struktur, men også med mangfoldighed i metoden. Det er vigtigt, at indhold og forventninger er klare, og at der tages individuelle hensyn. Per Fibæk Laursen mener, at Hilbert Meyers punkter dækker godt. Og han tror bestemt ikke, man behøver at frygte, at det bliver den sorte skole om igen, hvis man taler om effektiv læring. »Læreren skal have en begrundet struktur for undervisningen. Han skal vide, hvad der er meningen med det, han sætter eleverne i gang med. Læreren er den, der skaber stemning, rum og struktur i klassen. Arbejdsklimaet og samtalekulturen er en del af det, og læreren har ansvar for, at man tager individuelle hensyn«. Stoffet skal tilrettelægges, så det folder sig ud som et landskab, siger Mads Hermansen. Jo flere bakketoppe man kommer over, jo flere kompetencer. Men han siger samtidig, at det er en næsten umulig opgave for læreren at tilrettelægge udfordringerne, så alle elever bliver stimuleret - eller frustreret - optimalt. »Læreren skal sidde for bordenden med ansvaret for læringsledelsen, så eleverne bliver udfordret, så meget som de hver især behøver. Han skal kunne aflæse, hvor hver enkelt er«. »Men«, tilføjer Mads Hermansen, »udfordringerne er blevet større for lærerne, fordi der er blevet større forskelle på børn. Elever med gode vilkår har fået endnu bedre vilkår - både økonomisk og uddannelsesmæssigt - og det gør spændet større«. Det er svært at udfordre lille Signe, som genetisk og socialt ikke har samme muligheder som lille Camilla, som altid har haft appelsinen i turbanen. »For nogle børn vil udfordringen være en snublesten, for andre et helt bjerg, og der kan udviklingsmæssigt være fire-fem års forskel på børnene i en 1. klasse«.

Tænk på elevens bagage

De øgede uligheder og betydningen af elevernes sociale baggrund er lærings- og pædagogikprofessorerne enige om. »Alle statistiske undersøgelser viser, at elevernes sociale baggrund betyder meget. Men vi skal huske, at selv elever med en traumatiseret baggrund kan få en uddannelse. Baggrunden spiller ind, men det er ikke umuligt at undervise selv traumatiserede elever«, siger Per Fibæk Laursen. »I Danmark viser Pisa-undersøgelserne for eksempel, at vi nok har haft for små forventninger til nogle elever, og at vi gør dem en bjørnetjeneste ved dét«. Kønsmæssige forskelle har ifølge Mads Hermansen også betydning for, hvordan man lærer. Han er ikke i tvivl om, at der er forskel på drenge og piger og nævner drenges bedre rumlige forståelse og pigers narrative tilgang som eksempler. »Man bør differentiere læringen ud fra, at der er forskelle. Det giver mening at kønsopdele visse dele af undervisningen i bestemte temaer, så man ikke kommer til at bruge de sociale piger som kit mellem de udfarende drenge. Men det skal ikke være permanent, for de har en oplagt glæde af at se hinandens måde at lære på«.

God undervisning

God undervisning er kendetegnet ved klar struktur, masser af ægte læretid, læringsfremmende arbejdsklima, indholdsmæssig klarhed, god samtalekultur, metodemangfoldighed, individuelle hensyn, intelligente øvelser, gennemskuelige forventninger og stimulerende omgivelser. Det skriver den tyske professor Hilbert Meyer i bogen »Hvad er god undervisning?«, der netop er udkommet på Gyldendal.

Blå bog

Per Fibæk Laursen er professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Er aktuel med bogen »Fleksibel skole«. Hans kommentarer til forliget om skoleloven kan læses på www.folkeskolen.dk (»Et splittet skolesyn« fra 10. februar 2006). Mads Hermansen er dr.pæd., professor i læring på Copenhagen Business School. Har senest udgivet »Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer«. Læs mere på www.cbs.dk