Folkeskolens værdigrundlag, formål og indhold har altid været genstand for debat. Det er helt naturligt, da folkeskolen efterhånden er den eneste fælles kulturbærende institution i Danmark. Men på det seneste er debatten om de grundlæggende værdier i skolen forsvundet.

Betragter man uddannelsesområdet som helhed, så handler diskussionen ikke om mål og værdier, men tilsyneladende blot om »hurtigere i gang hurtigere igennem hurtigere i job«. Men ingen spørger, hvorfor det er så vigtigt, eller hvilke værdier der ligger bag disse udmeldinger. Det forlyder blot:

»Globaliseringen kræver det« men hvem styrer den globale udvikling?

»Udviklingen nødvendiggør det« men hvem afgør, i hvilken retning udviklingen skal gå?

»Uddannelseskravene ændres« men fra hvad og hvorfor?

Man undgår behændigt at tage debatten om, hvilke værdier vi i Danmark skal lægge vægt på, men udefrakommende omstændigheder tvinger os.

Ser man isoleret på folkeskoleområdet, så kan det undre, at undervisningsministeren udtaler, at folkeskolens formålsparagraf ikke skal ændres, men at man bare kan lægge noget andet i ordene.

Men hvilket skole- og menneskesyn var udgangspunkt for netop de ord, der står i formålsparagraffen, og hvad er det andet, man kan lægge i dem? Tilsvarende når vi ser på regeringsgrundlaget. Man ønsker tilsyneladende ikke at tage den helt nødvendige overordnede debat. Man lægger op til nogle forandringer, som tilsammen tegner et billede af en folkeskole, der er væsentligt forskellig fra den, vi kender i dag. Man kan bare nævne: Indførelsen af otte nationale test det vil favorisere de bogligt stærkeste, specialundervisning placeres efter skoletid de svageste har vi ikke tid til at vente på, 10. klasse kun for de bogligt svageste de andre skal bare videre, uanset om de selv føler sig parate.

Folkeskolen er ofte blevet sammenlignet med en supertanker, som det er svært at ændre kursen for. Tankegangen er åbenbart, at hvis man vælger en strategi, hvor kursen korrigeres lidt ad gangen, så er der ingen, der opdager, at værdierne ændres, og man kan undgå debat om og stillingtagen til hvor skibet skal sejle hen.

Vi er ikke tvunget til ændringer, fordi den globale udvikling, mere eller mindre troværdige OECD-rapporter eller andet dikterer det. Uddannelse er et nationalt ansvar, og dermed må det være legalt at forlange, at politikere fortæller os, hvilken folkeskole de ønsker, og hvilke værdier der ligger til grund for de forslag, der lægges frem. Vi savner en grundlæggende debat om, hvilke værdier der skal præge den danske folkeskole. Når den er taget, kan vi diskutere de konkrete handlinger, der skal til. Alt andet er uansvarlig strudsepolitik, og det er folkeskolen alt for vigtig til.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg

I sidste uges klumme manglede en henvisning til mere materiale på www.dlf.org