Ledere med særstatus

Erfaringer fra andre fagforbund støtter skolelederne i deres krav om en landskreds for ledere i Danmarks Lærerforening

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En fagforening kan godt give lederne en central placering og samtidig varetage de menige medlemmers interesser på forsvarlig vis.

Det viser erfaringerne fra en række forbund, der ligesom Danmarks Lærerforening organiserer ledere og medarbejdere på samme arbejdsplads.

Både i Dansk Magisterforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Dansk Teknisk Lærerforbund har lederne deres egne centrale afdelinger. Med andre ord har fagforeningernes medlemmer med lederansvar den særstatus, som skolelederne i folkeskolen ønsker i Danmarks Lærerforening. Skolelederne vil ud af lokalkredsene til fordel for en landskreds for ledere i DLF, et forslag, der skal behandles på kongressen til november.

I 1993 besluttede Dansk Teknisk Lærerforbund, DTL, at ændre vedtægter, så lederne af de tekniske skoler blev skilt ud i deres egen landsdækkende forening under forbundet. Hvis det kommer til konflikt mellem de forskellige interesser i DTL, er sekretariatschef Søren Kure ikke i tvivl om, hvem forbundet skal støtte.

- Vi tager altid den svages parti, så vi bakker lederen op, hvis han kommer i klemme i forhold til skolens bestyrelse. Men hvis han vil fyre en lærer, undersøger vi nøje, om han overholder proceduren, og om afskedigelsen i det hele taget er berettiget, så her optræder vi som hans modpart, siger Søren Kure og understreger, at DTL ikke er et konsulentfirma i ledelsesstrategi.

- En leder kan ikke hente gode råd hos os om, hvordan han slipper af med lærer Jensen, siger Søren Kure.

Af og til diskuterer lederne på de tekniske skoler, om det virkelig kan passe, at de skal være medlemmer af DTL, når de i visse situationer har forbundet som modstander.

- Det skal vi. Vi får udelukkende forbundet på nakken, hvis vi ikke har været dygtige nok til at overholde formalia. Det ville vi også gøre, hvis vi var organiseret et andet sted, siger Per Hansen, formand for Dansk Teknisk Skolelederforening under DTL.

- Hvis et af vores medlemmer bliver afskediget, kommer vi selv farende med krav om, at skolebestyrelsen skal trække fyringen tilbage, hvis den ikke har overholdt spillereglerne. Så vi benytter os selv af de samme rettigheder som lærerne, siger Per Hansen.

Ligesom DTL tager Dansk Magisterforening altid den svages parti, for eksempel hvis en leder vil ændre væsentligt i medarbejdernes jobbeskrivelser. Det medfører af og til, at lederen af faglig afdeling, Henrik Dam, har et utilfreds ledermedlem i røret.

- Lederne betaler også kontingent, så umiddelbart kan de have svært ved at forstå, at vi støtter de menige lærere. Men det er ikke så svært at forklare en leder, hvorfor vi betragter ham som vores modpart i en sag, hvor han netop har rollen som leder, siger Henrik Dam og tilføjer, at langt de fleste accepterer forklaringen.

En anden af magisterforeningens medarbejdere, sagsbehandler Helge Nielsen, understreger, at lederne ikke kan bruge deres medlemskab til at finde ud af, hvordan de bedst kan snøre tillidsrepræsentanterne, når de skal forhandle lokalløn.

- Tværtimod er vi med til at lægge en politik for lokallønnen, så tillidsrepræsentanterne har noget at forholde sig til, siger Helge Nielsen.

Hvis der opstår samarbejdsvanskeligheder mellem lærere og ledelse på en teknisk skole, forsøger Dansk Teknisk Lærerforening at mægle mellem parterne. Sekretariatschef Søren Kure mener heller ikke, at det her er et problem, at begge parter er medlemmer af samme forening.

- Problemet kan også opstå mellem to ledere, der er medlemmer af den samme fagforening. Det viser, at man ikke kan organisere sig ud af alle situationer, siger Søren Kure.

Per Hansen fra Dansk Teknisk Skolelederforening betragter det som en stor fordel, at ledere og lærere er organiseret samme sted.

- Så længe vi er medlemmer af den samme organisation, kan vi ledere ikke bare gøre, hvad vi vil over for de menige lærere. Vi får ikke blot problemer med lærerne, vi får det også i hovedbestyrelsen i DTL, siger Per Hansen.

- Samtidig bliver der talt bedst for os gennem DTL. Hovedforbundet kender arbejdsforholdene på en teknisk skole og er bedre til at forhandle løn og arbejdsvilkår for os end et forbund, der organiserer ledere alle mulige steder fra, siger Per Hansen.

Handelsskolernes Lærerforening, HL, har organiseret sig lidt anderledes end kollegerne på de tekniske skoler. I HL vælger ledere og lærere hver en sektionsformand, der kan mægle, hvis der opstår konflikt på en skole. Det har der dog ikke været brug for i de seks år, modellen har fungeret.

- Vi lavede modellen, fordi vi havde et par sager, som endte med, at de involverede ledere måtte gå. Derfor blev andre af vores ledermedlemmer usikre på, om vi ville støtte dem på betryggende vis, fortæller kontorchef Ove Sørensen fra HL.

- Samtidig har modellen givet ledere og lærere hver et forum centralt i foreningen, hvor de kan tale sammen, uden at modparten lytter med, siger Ove Sørensen.

Alligevel er det meget sjældent, at ledere og lærere på handelsskolerne kommer i konfrontation. Lærerens sektionsformand, Peter Trolle Jakobsen, mener, at det netop skyldes, at begge parter er medlemmer af den samme fagforening.

- Vi får taget mange problemer i opløbet, fordi lederne kan give os en anden indfaldsvinkel til en sag. Derfor stiller vi ikke krav ud fra vores egen ønsketænkning, men ud fra hvad der er realistisk at opnå, siger Peter Trolle Jakobsen.

Han er godt klar over, at nogle handelsskolelærere føler det som en belastning, at lederne sidder med til møder i fagforeningen, fordi ordet så ikke er helt så frit.

- Med opdelingen i sektioner forsøger vi netop at tage højde for den kritik. Når vi hvert andet år skal vælge sektionsformænd, mødes ledere og lærere hver for sig, så her kan man tale åbent om hinanden, siger Peter Trolle Jakobsen.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF, er delt op i en afdeling for menige og én for chefer.

Dansk Magisterforening har også en afdeling for ledere, der er ansat i det offentlige og i det private. Alligevel er seminarierektorerne medlemmer af den samme afdeling som seminarielærerne.

- For et par år siden spurgte vi rektorerne, om de ville være sig selv, men det ønskede de ikke. Det må betyde, at de er tilfredse med deres placering i foreningen, siger sagsbehandler Helge Nielsen.

Alligevel forudser formanden for rektorforsamlingen, Knud Erik Bang, at rektorerne i løbet af fåår vil rejse en diskussion af deres placering i Dansk Magisterforening.

- Med decentraliseringen af seminarierne har vi fået styrket vores rolle som chefer, så vi risikerer at løbe ind i problemer med vores egen fagforening, siger Knud Erik Bang.

Selv om ledere, der er organiseret i Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, BUPL, også har fået større ansvar og flere kompetencer i de senere år, har BUPL valgt, at de fortsat skal organiseres på samme vilkår som de menige medlemmer.

I stedet har BUPL nedsat et lederråd og et lederforum. I lederrådet sidder der ledere fra alle 23 fagforeninger i BUPL, og de har kompetence til at komme med indstillinger til både kongres, hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Samtidig vælger lederrådet de ni ledere, der er plads til i det nyetablerede lederforum. De ni rådgiver BUPL om forbundets politik for ledere.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS