Debat

En taknemmelig, men svær opgave

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har modtaget penge fra EU's Eliteforskerprogram til at forske i årsagerne til den sociale arv. Bent Thøsing skriver i den forbindelse, at jeg har fået en (u)taknemmelig opgave, for hovedårsagen til den sociale arv ligger ligefor: manglende færdigheder.

En utaknemmelig opgave

Hvis blot det var så enkelt!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Manglende færdigheder, boglige såvel som sociale, er uden tvivl en vigtig ingrediens i den sociale arv. Det kan vi måle.

Men konstatering er ikke det samme som forklaring, og vi ved ikke, præcis hvorfor nogle børn udvikler gode færdigheder, mens andre udvikler ringe færdigheder. Vi ved dog, at ringe færdigheder grundlægges tidligt i livet, kan måles kort tid efter fødselen og forfølger en resten af livet.

Det svære er at finde ud af, hvad der foregår inde i familier, hvordan færdigheder (ikke) videregives fra forældre til børn, og hvordan man kan indrette samfundet med henblik på at reducere den sociale arv. Ny forskning viser, at den sociale arv grundlægges, før børn starter i skole. Derfor er det sandsynligvis ikke i skolen, men derimod i daginstitutionerne, at slaget om den sociale arv skal stå.

Det er farligt at tro, at der findes en simpel forklaring på den sociale arv. Men jeg (og forskere generelt) elsker en svær og utaknemmelig opgave, og jeg ser frem til at hjælpe med at knække koden med at forstå den sociale arv.