Nu må lærerne frem på banen og fortælle, hvordan de vil have Ny Løn indrettet. Det siger to arbejdsmarkedsforskere, når de vurderer, hvad man kan lære af forhandlingerne om overenskomsten.

'Man kan ikke leve med, at så stor en gruppe ansatte ikke kan lide lønsystemet. Skolen er et højt profileret område både nu og i de kommende år. Der skal ske meget, og der skal rekrutteres mange unge. Derfor må man til at tænke rigtig godt efter, hvordan man kan udvikle Ny Løn, så de ansatte kan acceptere den', siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, til forløbet og resultatet af urafstemningen.

Her var nej-procenten 95 blandt de lærere, der stemte - mod 49,5 procent på hele det kommunale arbejdsmarked.

Flemming Ibsen tilføjer, at DLF nu må se at få de menige medlemmer ud af busken og komme med nogle bud på, hvordan man skal udvikle Ny Løn, så de kan acceptere den.

'Medlemmerne sagde jo ja til Ny Løn ved forrige overenskomst. Når man så vil putte lidt flere penge i systemet, vil de ikke acceptere det. Derfor hviler der et stort ansvar på både medlemmerne og DLF om at komme med nogle gode bud på, hvordan man nu mener, at lønsystemet skal udvikle sig'.

I København giver en anden arbejdsmarkedsforsker, Jesper Due, Flemming Ibsen ret.

'Ny Løn skal være med til at udvikle og modernisere kommunerne. Men hvis en stor medarbejdergruppe ikke bryder sig om det, virker det ikke efter hensigten. Jeg kan godt forstå lærernes bekymring for, at det, man kan kalde det diskrete arbejde, ikke bliver belønnet. Som forældre forventer vi - og er glade for - at lærerne tager sig godt af børnene - for eksempel viser omsorg i en situation, hvor et barn har mistet forældre eller andre. Det er ikke noget, lærerne kan komme med, hvis de skal forhandle Ny Løn: 'Jeg har lavet sorgarbejde med fire børn i år. Derfor skal jeg have mere'. Det kan ikke nytte, hvis kvalifikationsløn og funktionsløn kvæler det almindelige arbejde i skolen', siger Jesper Due.

Han mener også, at der mangler et offensivt bud fra lærerne på, hvordan de mener, at underviserlønsystemet skal udvikles, så almindelige lærere kan acceptere det.

'Lærerne må altså se at komme på banen og fortælle, hvordan de vil have lønsystemet til at udvikle sig. Det kan godt virke, som om de er mere samlede i deres modstand end i at foreslå noget nyt. Men det må de se at finde ud af', lyder opsangen fra forskeren.

Nej-kampagnen en succes

Jesper Due mener, at nej-kampagnen har været en succes.

'Selv om de ikke fik flertal ved afstemningen, så er de politiske resultater af en snæver afgørelse de samme, som hvis det var blevet et samlet nej. For selve overenskomsten var endt på samme måde, hvis der var blevet konflikt. Så ville der komme et politisk indgreb. Og så skulle man alligevel leve med den samme overenskomst som nu', siger han.

Han mener, at det er lykkedes for nej-kampagnen at samle grupper med mange forskellige årsager til at stemme nej:

'Lærerne er jo nok lidt fundamentalistiske i deres afvisning. Mens for eksempel sygeplejerskerne har helt andre grunde til at sige nej. De kan se på deres vikarer, at deres markedspris ligger over, hvad de får i basisløn. Og i Forbundet af Offentligt Ansatte er det sikkert arbejdstiden, de har været utilfredse med. Men det er lykkedes kampagnen at samle dem på tværs af forskellene. Det er en succes', mener Jesper Due.

Både Flemming Ibsen og Jesper Due understreger, at resultatet må føre til ændringer i forhandlingssystemet.

'Efter min mening kan man ikke fortsætte med business as usual efter dette. Man må til at ændre den måde, man forhandler overenskomster på', mener Jesper Due.

Begge forskerne peger på, at stat og kommuner nu enten formelt eller reelt må til at forhandle sammen, så finansministeren ikke kan stå i kulissen og bestemme, hvor meget kommunerne må dele ud.

Problemet er, at kommunernes økonomi er fastlagt på forhånd i en økonomisk aftale med finansministeren.

Der er også problemer med at forklare overenskomsten.

'Selve overenskomsten er blevet så teknisk kompliceret, at der formentlig kun er 20 mennesker, der kan forklare den fuldt ud. Der er reguleringsordning, løngarantier, forlodsfinansiering, Ny Løn og en masse forudsætninger lagt ind i. Det betyder, at det er lykkedes for nej-siden at så tvivl om hele resultatet, uden at ja-siden har kunnet forklare sig godt nok', mener Jesper Due.

Beslægtede områder

Både han og Flemming Ibsen peger på, at der også må ske ændringer i det kommunale og amtslige forhandlingsfællesskab, KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).

Der må være grænser for, hvad KTO skal blande sig i. Og desuden skal der skabes et fællesskab mellem organisationerne på underviserområder, mener de to.

'KTO skal blande sig i forhold for tillidsrepræsentanter, ferie, barsel og selve rammen. Men ellers må man opbygge forhandlingerne på en måde, så det er beslægtede områder, der forhandler sammen', mener Jesper Due.

Flemming Ibsen peger på, at lærerne måske skulle slå sig sammen med gymnasielærerne og andre, der underviser. Desuden foreslår de to forskere samarbejde inden for sundhedsområdet, teknik og administration.

'Det bør så være de områder, som har vetoret, og ikke hovedorganisationerne, sådan som det er i dag', mener Jesper Due.

Der er ikke splinternye tanker, fremhæver begge forskere. Men de tror, at tiden nu er moden til at gennemføre ændringer. Det viser forløbet omkring årets overenskomst.

'Det er jo ofte sådan, at rationel erkendelse ikke er nok. Først når systemet når bristepunktet og grænserne for sin ydeevne, kan man få forandringer igennem. Men det er efter min mening helt nødvendigt nu. Ellers kan man risikere en udvikling, som man har i andre lande. Med en splittet offentlig sektor, hvor arbejdsgiverne skal spille organisationerne ud mod hinanden', siger Jesper Due.-

DLF udtaler:

Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at de udemokratiske afstemningsregler og helt uacceptable sammenkædningsregler i forligsmandsloven ophæves.

Derudover vil Danmarks Lærerforening på baggrund af forhandlingsforløbet overveje kravene til et fremtidigt samarbejde mellem organisationerne på det (amts)kommunale område.

Danmarks Lærerforening vil undersøge mulighederne for at få etableret en forhandlingsstruktur, som i højere grad tager udgangspunkt i enighed om de fagpolitiske mål.

Danmarks Lærerforening stiller krav om, at valg af formand i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte afventer en politisk afklaring af samarbejdets struktur, muligheder og fremtid.

Danmarks Lærerforening konstaterer, at den nuværende KTO-ledelses topstyring i situationen har været ødelæggende for samarbejdet. Danmarks Lærerforening finder det desuden helt uacceptabelt, at den nuværende KTO-formand i urafstemningsprocessen har udtalt sig nedsættende om enkeltorganisationers synspunkter og holdninger.

Udtalelse vedtaget på ekstraordinært hovedstyrelsesmøde den 2. maj