Rygterne om konflikt hang tykt under lysekronerne, inden forligsmand Mette Christensen åbnede de høje fløjdøre og aflivede dem kort og effektivt. Det blev et snævert flertal til mæglingsforslaget og dermed er de nye løn- og arbejdsvilkår afgjort.

Selv om lærerne stemte næsten enstemmigt imod med 95 procent krydser ved nej, sejrede ja-siden med cirka 11.000 flere stemmer.

Afstemningerne for de forskellige grupper i kommuner og amter er kædet sammen, fordi forhandlerne havnede i Forligsinstitutionen, da de ikke kunne blive enige. Derfor er det simpelthen flertallet, der bestemmer.

'Øv, det er ærgerligt. Det var ellers tæt på', sagde DLF-formand Anni Herfort, da hun havde hørt resultatet.

I alt kunne 638.000 stemme. Men kun lidt under halvdelen benyttede sig af muligheden med en gennemsnitlig stemmeprocent på 45,8. Stemmeprocenten for lærerne var oppe på 75.

Anni Herfort fremhæver det kraftige signal til arbejdsgiverne, der ligger i den høje nej-procent. Og hun er også glad for, at lærerne ikke står alene med modviljen over for de nye overenskomster. I mange andre grupper har en stor del af medlemmerne også stemt nej, især pædagoger og sygeplejersker.

'Det giver et godt afsæt for det lokale samarbejde, som vi nu må i gang med. Vi lærere er jo som gruppe ret enige om, hvor vi står. Nu må vi så finde ud af, hvordan vi kommer videre med at få aftalt nogle fornuftige retningslinjer for personalepolitik og Ny Løn ude i kommunerne - sammen med de øvrige organisationer', siger Anni Herfort.

Hun understreger, at lærerne fortsat vil være at finde i forhandlingsfællesskabet for kommuner og amter, KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).

Forbavset over DLF

Ole Andersen, chefforhandler for Kommunernes Landsforening, er godt tilfreds med resultatet. Men han erkender, at der skal ske noget i kommunerne, hvis lærerne skal blive glade for Ny Løn.

'Det er ikke tilfredsstillende, at der er visse grupper af vores medarbejdere, der har en meget negativ indstilling til overenskomstresultatet. Vi er forbavsede over, at der er sådan en utilfredshed i Danmarks Lærerforening. Det er klart, at vi lokalt vil være meget opmærksomme på, at forhandlingerne skrider frem efter en tidsplan. Og vi skal i gang med en kampagne over for kommunerne. Det skal være en grundig information over for alle i kommunerne, som har med løn at gøre', siger Ole Andersen.

Han er sikker på, at Ny Løn er kommet for at blive, og han minder lærerne om, at Ny Løn er et fælles projekt, som også lærerne og DLF har vedtaget og skal være med til at udvikle.

Formanden for forhandlingsfællesskabet KTO, Poul Winckler, er skuffet over, at der ikke var flere, som stemte om overenskomsten. Han mener, at forløbet må betyde, at man nu skal til at diskutere hele processen omkring overenskomstforhandlingerne.

'Jeg kunne godt have ønsket mig en mere markant forskel på ja og nej. Og det er selvfølgelig respekten for det store mindretal, der betyder, at vi må finde en løsning for fremtiden', mener han.

Ny Løn har været omdrejningspunktet i forhandlingerne, siger han.

'Her har arbejdsgiverne en stor udfordring. Men hvis man lokalt i organisationerne var lige så aktive og energiske i forhandlingerne omkring Ny Løn, som man har været i anbefalingen af et nej, så ville man også få meget mere ud af det', siger Poul Winckler med et skævt smil. Han fyldte 65 år i går og er derfor ved at gå af som formand for både Forbundet af Offentligt Ansatte og KTO.-

Lærerrekord i stemmeprocent

75,4 procent af lærerne afleverede en stemmeseddel i afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag til de kommende tre års overenskomst. Det er suverænt højeste stemmeprocent blandt alle ansatte i kommuner og amter.

Pædagogerne i BUPL var oppe på 47 procent, og blandt sygeplejerskerne stemte 53,9 procent.

Gennemsnitligt var stemmeprocenten på 45,8.

Lærerne har ikke altid haft helt så høj stemmeprocent. For ni år siden, ved afstemningen i 1993, var procenten på 53.

Siden er det steget, dog med en tendens til, at de store konfliktafstemninger har trukket flest medlemmer af huse. I foråret 1999 nåede lærerne en historisk høj procent, da 82,5 procent stemte om overenskomstforliget. Afstemningen var næsten lige, men endte med et snævert nej. I juni samme år var stemmeprocenten faldet til 76, da medlemmerne stemte om det nye forlig - og denne gang var det lidt over halvdelen, der satte kryds ved ja.