Der gryntes om en skolelærers ferier:

'I forårstiden kommer der i serier

en masse dage i en masse uger,

hvor skolen lukker. Hvad går de og bruger

al denne fritid til? Ja, Kristi himmel-

fartsferie og så videre. En vrimmel

af andre dage, hvor vi er på jobbet.

Den lediggang må vi da have stoppet!'

Man orker næsten ikke at forsvare,

at redegøre, uddybe, forklare,

for mens de andre er misundelige,

så er de på en fridag nemlig frie.

På skrivebordet ligger der en masse

af stile skrevet af en niende klasse.

De skal jo rettes. Derpå uden tøven

skal findes teksterne til afgangsprøven.

Først skal der læses, så skal der kopieres

og derpå sendes og analyseres.

Og man skal være censor. Her skal kræses

om hver novelle, digt, og alt skal læses,

mens planlægning af næste år begynder,

og skoleledelsen derpå forkynder,

at fagfordeling, årsplanlægning nærmer

sig meget snart. Man smøger sine ærmer

helt op til dér, hvor damer sig barberer,

mens man ud ad sit vindue konstaterer,

at havens græs snart dækker hele ruden.

Men det er jo en fridag, så desuden

skal nås alt det, man ikke når en hverdag;

at forberede sig! Der er en snert af

fortvivlelse, imens man ser på uret.

Kan jeg mon nå det? Og i haveskuret

står parasol og solvogn, mens at solen

den skinner, og man knokler løs for skolen.

Vorherre tænkte nok: 'Jeg må behage

de stakkels lærere med helligdage,

så de får mere tid og ikke styrter

i knæ af jobbets mange ekstra byrder!'

Så tak os - Glem misundelsens små blikke!

For helt fri har en lærer nemlig ikke!

Ja, vores mange ferier er en myte.

Men eller måske sku' vi ta' og bytte?

Fru Fischer