Uskolet

Forældre: 
Bekymrende, at dyrt indkøbte mobiltelefoner

... ligger ubrugte i store dele af ungernes skoledag

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere og flere skoler tager initiativer til at begrænse elevernes adgang til mobiltelefoner i timerne. Men det er mange forældre ikke særligt begejstrede for, og forklaringen er ikke, at det handler om ejendomsretslige principper eller vanskeligheder med at komme i kontakt med deres børn.

En far forklarer: »Lillemussi har smadret eller tabt eller glemt syv-otte mobiltelefoner i løbet af de seneste par år, vil jeg tro. Og jeg har altså ikke brugt så mange tusinde kroner nede i Fona på så mange HTC'er og Samsung Galaxyer, for at de skal ligge i en eller anden kasse på katederet og samle støv«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.