Det er rart, når Folkeskolen en gang imellem underholder, og i nummer 15 var lektor Ellen Bick Meiers 'Kommentar' 'Min hvide elefant' lige den morskab, jeg savnede.

Hendes kommentar er interessant, fordi hun præsterer en mystisk sammenblanding af årsager og virkninger. Emnet er de nymodens computere, som hun argumenterer imod. Men selvom hun forsøger at pege på de 'moralske, sociale og menneskelige konsekvenser' og de 'mængder af tid, penge og energi', computerne henholdsvis medfører og spilder, er det morsomme, at ingen af argumenterne har en døjt med computere at gøre. De handler om noget andet:

Det første argument beskriver hendes arbejdstidsaftale. Hvad har det med computere at gøre? Tilsyneladende lønnes lektorerne ikke for den tid, de bruger hjemme på deres arbejde: Hun skal åbne sin mail, men får ikke løn herfor. Om lektorerne får løn for at tale i telefon med studerende eller for at blive opholdt af snakkelystne studerende efter timerne, meldes der ikke noget om.

Andet argument beskriver den mængde af tid, der forsvinder, så såre hun nærmer sig et dataapparat og tjekker sin mail. Hvad har det med computere at gøre? Man kan spørge sig selv, om ikke der forsvandt en hel del tid, dengang hun fik opgaver og beskeder på anden vis?

Det tredje argument handler om ensretning eller manglende opfindsomhed og fantasi blandt computerbrugerne. Ifølge Ellen Bick Meier er alle de studerendes opgaver, hun modtager, skrevet med de samme to skrifttyper. Hvad har det med computere at gøre? Håndskrift er uden tvivl mere personligt præget end tekstbehandlingens fonts, men at alle bruger de samme, må skyldes et manglende kendskab til mulighederne og siger således mere om uddannelse end om computere.

Hun skitserer som sit fjerde modargument de ufattelige mængder information, vi må sortere i hver eneste dag. Hvad har det med computere at gøre? Vidensmængden i vores samfund er fordoblet de sidste tyve år, men selvom det er sammenfaldende med computerens opblomstring, kan man på ingen måde sige, at det er viden, der er opstået i kraft af computere.

Det sidste argument handler om samfundsudviklingen. Hun skriver henført om de virkelige skove og strande, om levende postbude, om det samværsmæssige og menneskelige. Hvad har det med computere at gøre? Hun plæderer åbenbart for, at alting er bedre uden computere, og at vi var rigtige mennesker med rigtige værdier dengang før elektronikken.

Det sidste er en påstand, jeg ikke har alderen til at afvise, men i lighed med de øvrige argumenter minder den mig om alle de fremmedangste politikere og småborgere: Ellen Bick Meier er nøjagtig så forskræmt af nutiden og fremtidsperspektiverne, som Dansk Folkeparti er over 'alle de fremmede'. Med andre ord er hendes fremtidsangst en omgang hattedameargumenter, der siger mere om hendes forhold til udvikling end om virkelighedens muligheder. Og ikke spor om computere!

Var der nogen, der sagde IT-kursus?

Christian Bang

studerende på Blaagaard Seminarium