Som formand for Børne- og Kulturchefforeningen skriver Per B. Christensen i Folkeskolen nummer 14 om sine ønsker om en overflytning af ansvaret for den vidtgående specialundervisning til kommunerne.

Jeg må sige, I har en dårlig sag på et dårligt tidspunkt. Først indgås der aftale mellem Finansministeriet og KL om en begrænsning af specialundervisningen. Af hensyn til økonomien, ikke eleverne: »de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges under hensyn til de økonomiske muligheder og lovgivningens rammer« (citat). Og herefter begynder kommunernes mangfoldige bestræbelser på at begrænse specialundervisningen til skolens svage elever, både paragraf 20.1- og 20.2-børn.

I min egen ansættelseskommune har man politisk vedtaget et mål om at begrænse udskillelsen af elever fra normalundervisningen til en procent af eleverne. Kassetænkning: børn i kasser og kroner i kasser. Hvis man nu samtidig forøgede de økonomiske midler til ekstra holddannelse eller ekstra støtte i normalklasserne, ville der da være lidt ræson. Næ, tværtimod lover de kommende års budgetter stadig større besparelser på hele specialundervisningsområdet, hjemkaldelse af elever fra amtets specialskoler (paragraf 20.2-elever) til den kommunale heldagsskole og heraf følgende udflytning af svage børn fra heldagsskolen til folkeskolens normalklasser. Oveni har kommunen tilsyneladende ingen politik på området for videreuddannelse af lærere.

Forstår du min skepsis?