Gåsehud på skemaet
God undervisning består af andet end det skrevne og talte ord. »Glem ikke gåsehuden, tårerne, duftene og glæderne«, siger man på Kærbyskolen i Aalborg. Her har man igennem tre år arbejdet med udviklingsprojektet »Den praktisk-musiske dimension i undervisningen«, og en del af erfaringerne giver de videre i et lille hæfte, hvor fjorten eksempler på undervisningsforløb bliver præsenteret flot og inspirerende. Med litteraturliste til planlægningen og ellers lige til at gå i gang med.
Hæftet kan bestilles hos Aalborg Kommune på telefon 9931 4021 og koster 50 kroner, eller det kan downloades gratis fra hjemmesiden www.daks.dk