Uskolet

Ny undersøgelse: 
Ekstra timers diskussion af folkeskolen 
ingen garanti for mere kvalificeret diskussion af folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske folkeskole er i den senere tid blevet genstand for stadig mere udfoldet, stadig mere langvarig og stadig mere detaljeret diskussion. Der går sjældent en dag, uden at mere eller mindre selvbestaltede eksperter lancerer nye meninger om, hvordan skolen burde være.

Men nu viser en ny undersøgelse, at ekstra timers diskussion af skolen på ingen måde er en garanti for en mere kvalificeret diskussion. Faktisk tyder meget på, at det i visse sammenhænge forholder sig præcis modsat, og på den baggrund har Danmarks Lærerforening udsendt en opfordring med ordene: »Tusind tak for interessen og engagementet. Nu må I gerne give os lidt fred og en smule tillid. Så lover vi at gøre os umage«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.