»Girlpower! Det er girlpower, det her«. Modstanderne slæbes hen ad græsset. Pigerne modtager til gengæld lykønskninger fra nogle af klasse­kammeraterne

Det er vigtigt at lære mere vedholdenhed

Kampen med sig selv er vigtig, mener bevægelseskonsulent. Men det glemmer eleverne, så det er svært at fastholde dem i idræt. Men hvis de er i god kondition, smitter det af på andre områder

Publiceret Senest opdateret
Eleverne skal holdes en del til ilden under træningen, hvor det gælder om at have kvalitet i bevægelsen. Mange er faktisk ikke i særlig god form, siger bevægelseskonsulent Mette Bruun
I 5. klasse er drenge og piger fysisk lige stærke, men det er heromkring, at pigerne begynder at blive dovne i idræt. Drengene trækker sig først senere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Otte elever i den ene ende af et langt tov og otte elever i den anden ende. En dommer.

Start!

De aser og hiver, falder og hviner, træder på hinanden, råber og ser indædte ud, og så pludselig lykkes det for pigegruppen.

De vinder.

Modstanderne slæbes hen ad græsset. Lidt modløse og med grønne knæ rejser de sig.

»Girlpower! Det er girlpower, det her«. Forpustede og glade hopper de otte piger rundt og modtager lykønskninger fra nogle af klassekammeraterne.

Emnet for dagens idrætsundervisning er styrketræning og vedholdenhed. 4. og 5. klasse på Eltang Centralskole i Kolding har blokdag med fem timers idræt med deres to lærere og bevægelseskonsulent Mette Bruun fra Kolding Kommune.

Konkurrence hjælper gevaldigt på elevernes vedholdenhed. Iver, røde kinder og gåpåmod lyser ud af dem, når det gælder om at kæmpe for at vinde. Sådan så det ikke ud tidligere på dagen, hvor Mette Bruun havde sat dem i gang med cirkeltræning på otte poster. Her skulle de gå på line, lunteløbe, løbe i sand, drible en fodbold, klatre op i klatrestativet og hoppe ned i sandet på legepladsen, træne lårmuskler ved at sætte sig og rejse sig igen, gynge eller træne med hulahopring i tre et halvt minut på hver post.

Mange af eleverne klagede her over ondt i musklerne, forpustethed og træthed.

»De skulle holdes en del til ilden under cirkeltræningen, hvor det gælder om både at have kvalitet i bevægelsen og at have luft nok til de tre et halvt minut på hver aktivitet. Mange er faktisk ikke i særlig god form, det viser statistikkerne også«, fortæller Mette Bruun.

Flere af børnene kan godt lide at spille bold, men i boldspil løber de jo kun lidt og står ofte stille, påpeger bevægelseskonsulenten. Så det giver ikke nødvendigvis meget kondition.

»Kampen med sig selv er vigtig. Det glemmer eleverne. At fastholde dem er svært. Men hvis de er i god kondition, kan de holde længere«, siger Mette Bruun, der er uddannet fysioterapeut.

Idrætslærer Jeanne Henriksen supplerer: »Det er godt at lære at presse sig selv. At blive bedre til noget og kunne holde fast«.

Den evne er god i idræt, men den kan også overføres til alt andet arbejde.

Samarbejdsøvelser på græs

Mette Bruun tager udgangspunkt i nogle grundlege og i sanserne, når hun opbygger et program. Denne mandag byder først på opvarmning og cirkeltræning på otte poster. Efter et frikvarter mødes alle på skolens sportsplads til tovtrækning, konkurrencer og samarbejdsøvelser. Til sidst er der teori.

Eleverne bliver delt i hold. Det grønne hold skal samarbejde om at stå fast inde på et lille område, og det gule hold må gå ind på området to ad gangen og hive de grønne udenfor en ad gangen. Hvis de kan. Det grønne hold står tæt og klamrer sig til hinanden. De er gode til at hjælpe den, de to modstandere prøver at hive udenfor.

Da de bagefter skifter, har det gule hold lært noget. De lægger sig på græsset og holder fast i hinandens hænder og arme. Tæt omslyngede. De grønne kommer på en hård opgave.

»Mange vil slet ikke mene, at dette er idræt. Hvis man tænker på løb og boldspil, så er dette helt anderledes. Men det viser også eleverne, at man kan lave noget andet i idræt og have det sjovt«, siger idrætslærer Palle Hahne.

Eleverne tager atletikmærker i idræt her i foråret, så dette er et afbræk i det sædvanlige.

»Eleverne skal lære at have en fornemmelse for, hvad deres krop kan. Da de i cirkeltræningen skulle træne lårmusklerne ved i tre et halvt minut at rejse sig og sætte sig på en træstub, var der mange af dem, der bare plumpede ned på stubben og blev siddende. De skal lære at have bevidstheden med sig«, mener Mette Bruun.

Mens nogle grupper er i gang med at hive i hinanden for at flytte kammeraterne, lægger hun sig ned på maven og beder to drenge om at vende hende. De tøver lige et øjeblik og går så i gang. Det er ikke let, men da den ene får fat i hendes hofte, lykkes det.

Eleverne vender hinanden, og bagefter lægger de sig på to rækker med hovedet tæt på hinanden og hænderne løftede. En elev bliver nu båret ned langs rækken på de andres hænder under grin og tilbageholdte åndedræt.

»I kan kun holde Esben, hvis I tænker, at I er stærke og kan. Og husk, at han skal have en god tur hele vejen«, formaner Mette Bruun.

Hun blev ansat i kommunen for et års tid siden som et led i de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Hun følger kommunens dagtilbud til børn fra nul-seks år og rådgiver skoler og ungdomsskoler.

Lige stærke drenge og piger

Intensiteten er høj på grønsværen. Eleverne løber stafet, de går trillebør, de hopper zigzag forlæns og baglæns, og de krabber sig i mål. Mette Bruun er et overflødighedshorn af lege og øvelser, som hun sætter i gang i mindre og større grupper. Indimellem lyder Palle Hahnes fløjte, når der skal være ørenlyd for en fælles besked.

Eleverne ruller rundt på græsset, og efterhånden er sokker, bukser, knæ og albuer godt grønne. De griner og kæmper. Enkelte slår sig, men kommer tilbage til legen.

»Fysisk er drenge og piger lige stærke nu, men det er her omkring 5. klasse, at pigerne begynder at blive dovne i idræt. Drengene trækker sig først senere«, siger Mette Bruun.

»Av, en eller anden nev mig i nummeren«, siger en dreng overdrevent dydigt. Der er gået lidt sport i et ekstra klask eller et lille niv, mens en elev ruller af sted på de andres kroppe eller bliver løftet af de andres hænder.

Mette Bruun går rundt og kommenterer, når der er behov. »Spænd op i mavemusklerne, du kan godt«, siger hun og klapper en pige på maven under trillebør-øvelsen, og pigen spænder op, så ryggen rejser sig.

Sjove blokdage

»Vi laver noget sjovere, når vi har blokdag. I dag har vi mere om samarbejde, ellers har vi atletik i idrætstimerne«, siger en dreng. Han synes også, det er fint, når blokdagen byder på fem timers matematik.

Lærerne understreger, at de skal tænke anderledes på en blokdag, og at det er dejligt, at der er mulighed for at tage klassen med ud i naturen eller på byudflugt.

»Det er altid sjovt at have gæstelærer, men det giver jo også nye input til os som lærere«, mener Palle Hahne.

Både lærere og bevægelseskonsulent skriver logbog efter et forløb.

»Det er vigtigt at få inspiration udefra, og vi bruger det også i andre situationer. Det er godt at have mange forløb beskrevet i mappen, som vi alle kan bruge af«, siger Jeanne Henriksen.

Mette Bruun mener, at det er en fordel, at hun kommer med nye briller på over for eleverne. Men ulempen er, at hun dukker op på skolen med en stor pose ideer, som hun øser ud af.

»Det ville give bedre kvalitet, hvis vi havde fælles forberedelse af en blokdag. Som det er nu, har vi mailet sammen inden. Men jeg giver så også skolen en tilbagemelding på dét, jeg oplever. Om hvad eleverne er gode til, og om hvad de kan gøre fremover«.

Svært ved at sætte ord på

Fodbold er det, eleverne helst vil bruge idrætstimerne til.

»De nævner fodbold, rundbold og atletik, når vi spørger dem. De synes, det var en hård dag, og nogle siger, at de jo normalt ikke bruger legepladsen til idræt. Dér leger de og hænger ud«, fortæller Mette Bruun.

Hun havde håbet, at eleverne bagefter kunne sætte ord på, hvilke muskelgrupper de havde brugt i de enkelte øvelser, men de skulle have en del hjælp for at komme frem til nogle bud.

Efter blokdagen med idræt vil hun foreslå, at de to klasser arbejder mere målrettet med muskeludholdenhed, at de tænker mere alternativt på stimulering af sanserne i stedet for at tænke på færdigheder som boldspil. Mere generel grundtræning og vedholdenhed, lyder hendes forslag.

Skoleleder Karin Eriksen fortæller, at eleverne ikke er meget for noget, der gør lidt ondt.

»Det med at yde en indsats, det kan godt knibe. Og det gælder alle fag. Intet må være besværligt. Eleverne synes bare, at de kan vælge noget andet i stedet, noget, der er lettere. Derfor er det vigtigt at lære mere vedholdenhed. Forhåbentlig oplever de så også, at fysisk træning kan gøres spændende og anderledes. Hele ideen er jo nærmest en nytænkning af den gamle tese om en sund sjæl i et sundt legeme. På skolen oplever vi jo, at de elever, der er fit på ét område, som regel også er det på andre«, siger Karin Eriksen.

Blokdage

Hver mandag er der blokdag på Eltang Centralskole i Kolding. Det betyder, at alle klasser har en hel dag med samme lærer, og der er mulighed for at tage ud af huset, ud i naturen eller ud at se kulturen. Blokdagene har eksisteret i fire år.

På blokdagene er det for eksempel muligt at få besøg af kommunens bevægelseskonsulent Mette Bruun til et heldags idrætsforløb eller at bruge naturvejlederne fra Naturskolen. Eltang Centralskole har et fast samarbejde med Naturskolen og bevægelseskonsulenten. Både lærere, naturvejledere og bevægelseskonsulent skriver logbog fra deres arrangementer.

Eltang Centralskole er en etsporsskole med omkring 165 elever fra 0.-7. klasse i Koldings udkant. Skolen ligger tæt på skov, sø og vandløb. En naturvejleder fra Naturskolen er fast ude med en klasse hver mandag.

Mandag den 19. maj stod bevægelseskonsulent Mette Bruun for et idrætsforløb med 4. og 5. klasse. Naturvejleder Nina Sestoft var med 7. klasse på Trapholt Kunstmuseum, hvor de arbejdede med naturens farver, fortolkede billeder fra naturen og fandt planter og blomster i naturen, som de selv fremstillede farver af.