Debat

Fælles stillingtagen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forligsmanden har fremsat et mæglingsforslag, der er kommet til verden på baggrund af en lang forhandlingsproces. En proces, hvor arbejdsgiversiden ikke har kunnet eller villet udmønte midlerne på en måde, så de kommunalt ansatte sikres en tilfredsstillende lønudvikling i aftaleperioden.

Det allerstørste problem er, at reallønnen ikke forbedres. Med generelle lønstigninger på 5,55 procent ville det i bedste fald være muligt at fastholde reallønnen. Men da 1,12 procent heraf stammer fra reguleringsordningen - altså fra et efterslæb i forhold til det private arbejdsmarked - er der reelt kun tale om en stigning på 4,43 procent. De generelle lønstigninger vil derfor resultere i en reallønsnedgang de kommende år.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Problemet forstærkes af, at 1,87 procent af den samlede ramme er brugt til en forhøjet forlodsfinansiering af de lokale lønforhandlinger. Det betyder reelt, at vi låner arbejdsgiverne penge - og må vente på, at de udmøntes lokalt. Vel at mærke uden sikkerhed for, at den enkelte får del i disse midler fra det centrale aftaleresultat. Kritikken mod forlodsfinansiering er i debatten blevet udlagt som en modstand mod selve lønsystemet. Det er ikke korrekt. Lønsystemet kan sagtens udvikles, uden at der på forhånd afsættes midler centralt. Det har selv finansministeren erkendt med en statslig aftale uden forlodsfinansiering.

Hertil kommer, at opstramningerne af spillereglerne for de lokale forhandlinger er utilstrækkelige.

Derfor har Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i enighed anbefalet et nej. Andre organisationer har udmeldt deres anbefalinger. Og den demokratiske proces i de enkelte organisationer må naturligvis respekteres. Men den endelige afgørelse ligger hos medlemmerne. Lokalt er der gang i debatten. Mellem kredse og lokalafdelinger. Og mellem de ansatte indbyrdes på tværs af faggrænser. En debat, der er indlysende nødvendig. For med forligsmandens sammenkædning af urafstemningerne er lønudviklingen de kommende tre år et fælles anliggende for samtlige kommunalt ansatte.

Stig Andersen

næstformand for DLF