Ingen tør sige det højt, men alle mener,

at første fremmedsprog i de europæiske grundskoler bør

være engelsk, hvis unionen skal hænge sammen, og hvis borgere

skal være mobile. Men det er politisk selvmord at sige den slags

højt, for Frankrig vil til sidste blodsdråbe forsvare det

franske sprog.

Frankrig fører også an i gruppen af lande, der ikke ligefrem

jubler, når talen falder på en EU-sammenligning af, hvor gode

elever er til fremmedsprog. Frankrig har sammen med en række af

de andre, især sydlige EU-lande afvist at lade sig måle på

undervisningen i fremmedsprog.

Men midt i marts, da EU-landenes regeringschefer holdt topmøde

i Barcelona, satte de streg under sprogundervisningen. I konklusioner

fra mødet skriver de, at undervisningsministrene bør gøre

en yderligere indsats for at forbedre 'beherskelsen af grundlæggende

færdigheder, navnlig ved at der i en meget tidlig alder undervises

i mindst to fremmedsprog'. Regeringscheferne ønsker, at der

i 2003 skal fastsættes en indikator for måling af fremskridt

i elevers evner til at tale fremmedsprog.

Barsk virkelighed

Idéen med at sammenligne EU-landenes undervisning på en lang

række områder er at skabe en slags positivt gruppepres, så

alle forbedrer sig. Men bare et skeptisk land er nok til at sætte

en stopper for den ambition, for alle skal være enige, før

den såkaldte åbne koordination kan fungere.

Sprog er kendt som eksemplet på et område, som det bliver

meget svært at udarbejde fælles mål for. Men Martin

Rømer, DLF's mand i Bruxelles, synes, der er tegn på,

at de traditionelt skeptiske lande er ved at opgive nogle af deres reservationer:

'De erkender lidt efter lidt, at det er nødvendigt, at unge

lærer mindst et fremmedsprog. Det er positivt, for sammenligningen

vil være med til at sikre, at der ikke opstår så store

sociale skel i fremtiden', siger Martin Rømer.

'Men det bliver helt klart svært at sætte fælles

europæiske mål for undervisning i fremmedsprog, for virkeligheden

er mere rå og barsk end de ambitioner, man har'.

I første omgang bliver målet, at elever i den obligatoriske

grundskole skal stifte bekendtskab med to fremmedsprog, vurderer Martin

Rømer. 'Men målingerne står hen i det uvisse'.

Han peger på, at det for eksempel endnu ikke er relevant at måle,

hvad 14-årige kan, simpelthen fordi undervisning er meget forskellig

fra land til land:

'Man siger ikke noget om, hvilke sprog målingerne skal handle

om. Og hvad vil der ske, når 10 til 12 nye øst- og centraleuropæiske

lande kommer til med nye sprog?'

Martin Rømer har desuden svært ved at se, hvor resurserne

til udvikling af nye indikatorer skal komme fra.

Danmarks ansvar

I den rapport, der beskriver, hvilke områder undervisningsministrene

har tænkt sig at sammenligne, står der, at fremskridt i sprogundervisning

skal måles ved at sammenligne den procentdel af elever og studerende,

der lærer at tale to fremmedsprog flydende. Samtidig bekræfter

kredsen af undervisningsministre i en resolution fra februar, at de ønsker

at udarbejde systemer til 'validering af sprogfærdigheder'

på grundlag af Europarådets referenceramme Dialang, der

dækker alle europæiske sprog.

Hos EU-Kommissionen vurderer den danske kontorchef for uddannelse, Anders

Hingel, Barcelona-topmødets konklusioner på uddannelsesområdet

- og særligt med hensyn til sprog - som 'meget positive':

'Det er et væsentligt politisk budskab, vi har fået

her. Det er ikke bare nok at lære to fremmedsprog, vi vil nu også

få midler til at måle fremskridtene', siger Anders Hingel.

Han mener, Barcelona-topmødet har lagt pres på det kommende

danske formandskab for EU ved at bede om indikatorer i 2003.

Men ifølge Folkeskolens oplysninger står sprogundervisning

ikke på listen over mærkesager for det danske formandskab.

Danmark har snarere tænkt sig at prioritere en udvidelse af princippet

om gensidig anerkendelse af kvalifikationer til også at dække

for europæiske erhvervsuddannelser.

Tea Tramontana er freelancejournalist

Links:

(1) http://europa.eu.int/comm/education/socrates/observation/call/progobj_da.pdf

(2) http://europa.eu.int/eur-lex/da/dat/2002/c_050/c_05020020223da00010002.pdf

Konklusionerne fra topmødet i Barcelona kan læses på

Danmarks Lærerforenings Internationale kontors hjemmeside www.dlint.org