Ministeriet ikke overrasket

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På disse sider skrev Folkeskolen i sidste uge, at det var en overraskelse, at de erhvervs- og de almene gymnasiale uddannelser ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet tiltrækker flere unge, i betragtning af at Amtsrådsforeningen for nylig har offentliggjort tal, der viser en nedgang i tilmeldingerne til det almene gymnasium.

I Undervisningsministeriet er fuldmægtig Jan Jannsen ikke overrasket. Han mener ikke, at de to opgørelser modsiger hinanden, for ministeriet har opgjort, hvordan 9.- og 10.-klasserne fordeler sig relativt på alle ungdomsuddannelser, mens Amtsrådsforeningen tæller ansøgere til det almene gymnasium.