Skolen tager ikke udgangspunkt i det, børnene interesserer sig for. Til gengæld lærer de at gøre, som der bliver sagt. Resultatet er, at masser af børnenes ressourcer ikke bliver udnyttet.

'Skolen er ødelæggende for børn og i bedste fald uskadelig. Den er ødelæggende for engagement og interesse. Når der er nogen, der tager et initiativ, der ikke passer til skolen, eller siger fra, så kan vi slet ikke håndtere det. De elever, der klarer sig godt, er dem, der gør, som vi selv gjorde, da vi gik i skole. Så klapper vi i hænderne', siger Per Sloth Møller, lærer og projektleder på medieværkstedet i Svendborg.

Han mener, at skolen gør børnene passive, fordi de altid får at vide, hvad de skal. De bliver overraskede, når de får reelle valgmuligheder. Men den tid, hvor læreren altid vidste, hvad der var godt at vide, er forbi. Lærerne skal ikke vælge for børnene.

'Den teknologiske udvikling har antaget så astronomiske dimensioner, at ingen længere ved, hvad der er vigtigt at vide samfundsmæssigt, kulturelt og så videre. Tidligere kunne læreren sige, 'jeg ved, hvad I skal vide for at gebærde jer i samfundet', det kan han ikke længere. Når omstændighederne omkring os ændrer sig fundamentalt, så må undervisningens omdrejningspunkt da også ændre sig, men det er ikke sket', siger Per Sloth Møller. Han mener, at skolen hænger fast i den boglige tradition.

'Lærere er bogligt oplært. Bogen er der, hvor al god latin står. Skal man finde rigtige informationer, skal man til boghylderne. Det er en 500-600 år gammel tradition, men vi er nødt til at tage alvorligt, at kommunikation er meget andet og mere end bare bøger', siger han.

Kommunikation er centralt

Han mener, at fokus i undervisningen skal flyttes.

'Det vigtigste i undervisningen er, at vi skal have forståelse for kommunikation. Vi skal lære børnene at formidle, at kommunikere. Al undervisning er kommunikation', siger han.

Skolerne skal anskaffe sig videokameraer, redigeringsudstyr, computersoftware og så videre. Der skal være nok til, at lærerne aldrig er nødt til at sige, at en ide ikke kan føres ud i livet på grund af tekniske begrænsninger. Men det er ikke teknikken, der er afgørende, det er måden at tænke på. Også et lysbilledapparat og en båndoptager er glimrende til medieundervisning.

'Elever skal have et forhold til levende billeder, stille billeder og alle former for kommunikation. Det er jo et spørgsmål om at kunne sætte sig ind i en problemstilling, søge informationer omkring den, kunne formulere sig omkring den og kunne formidle den', siger han.

Et godt udgangspunkt er at bruge det, børnene kan, inden de kommer i skole.

'Alt det, børnene har i rygsækken, når de starter i skolen, fra hundredvis af timer på Nettet, på playstation og fjernsyn, er skolen ligeglad med. Lærerne regner det ikke som vigtigt, fordi børnene skal lære at regne, læse og skrive. Alt, hvad de kommer med, skal de ikke bruge. Det er da et modsætningsforhold af dimensioner'.

Børnene skal stadig lære de basale færdigheder.

'Man skal bruge de ting, børnene kan, fornuftigt. Der er ikke en kat, der vil modsætte sig, at de skal lære at læse, men meget netmateriale er jo skriftligt baseret og kan derfor også bruges til det'.

Han mener, at undervisning som hovedregel bør være procesorienteret, men at der også skal være plads til kurser.

Kan bryde loven

Det står i læseplanerne, at undervisning i medier skal indgå i flere fag, men Per Sloth Møller mener, at mange lærere ikke gør det.

'Man skal så meget. I skolen kan man slippe af sted med at bryde loven. Man kan jo bare lade være, der er ikke nogen, der kommer efter dig. Hvem skulle tjekke dig? Der hvor jeg kommer rundt i landet, kigger de fuldstændig tomt på mig, når jeg siger, at de skal bruge kameraet som malerpensel', siger han. Meget af den medieundervisning, der finder sted, er ikke seriøs nok.

'Der er mange lærere, der opfatter medieundervisning, som et pusterum i hverdagen. Så kan børnene lege lidt med et kamera, men det er grundlæggende forkert. Billederne er grundlaget for kommunikation. Billeder har en fundamental betydning for den enkeltes opfattelse af omverdenen. Så kan det da ikke være et pusterum. Det handler om at tage de billeder alvorligt'.

Hans drømmebillede er en skole, hvor undervisningen ikke er timeopdelt, og fagene er smidt i skraldespanden.

'Og så skal man tage udgangspunkt i den virkelighed, der er omkring os, kommunikere om den virkelighed. Det gør vi ikke i dag. Det er vigtigt at bruge de til rådighed stående midler som en del af undervisningen, og at børnene kan se, hvorfor de skal lære. Hvis børnene kan se, at de fleste hjemmesider, de er interesserede i, er på engelsk, er det en glimrende motivation'.

Børnene skal stadig gå i en klasse, fordi det er en social enhed, hvor de lærer at gøre ting i fællesskab. Der skal være en række værksteder, blandt andet et bibliotek, et træværksted og et medieværksted, hvor lærere, der har gjort sig til eksperter på områderne, står for undervisningen.

'Vi skal indse, at vi ikke kan alt. Der er lærere, der er dygtige til noget, og så interesserer de sig for det, de laver', siger Per Sloth Møller.

Blå bog

Per Sloth Møller er leder for projektet 'Medieabc', der er støttet af Undervisningsministeriet. Resultatet er en hjemmeside, der skal fungere som et opslagsværk om medier i undervisningen på Internettet. Opslagsværket er beregnet til begyndere. Her kan lærere læse om de enkelte mediers særkende og hente eksempler, der kan bruges direkte i undervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Siden giver redskaber til dem, der vil producere undervisningsmidlerne selv, og endelig er der mulighed for at eksperimentere. Siden er ikke helt færdig, men findes allerede på http://www.medieabc.dk