Anders Balle fylder 50

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fritiden er begrænset, når man er hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. Men den tid, han har, bruger den gamle formnings- og sløjdlærer fra Bording Skole, Anders Balle, på at hugge skulpturer i granit.

Anders Balle fylder 50 år skærtorsdag den 20 april.

Han blev læreruddannet på Jelling Statsseminarium i 1972 og straks derefter ansat på Bording Skole. Det er stadig 'hans' skole, selv om det efterhånden er mange år siden, han har undervist der.

I 1981 blev han tillidsrepræsentant på skolen. Det var på det tidspunkt, hvor arbejdsløshed, afskedigelser og forflyttelser var blevet en trussel for lærerne, og tillidsrepræsentanten prøvede at sikre, at det skete så retfærdigt og smertefrit som muligt.

Året efter blev Anders Balle Ikast Kommunes repræsentant i Herning Lærerkreds, i 1985 blev han næstformand og i 1986 sagsbehandler på halv tid og næstformand på halv tid i kredsen.

I 1987 blev han amtskredsformand i Ringkøbing Amt og 1988 medlem af hovedstyrelsen, hvor han er med i pædagogisk udvalg ogisær har lagt sit engagement i kvalitetsudvikling i skolen. Han var blandt andet medforfatter til pjecen 'Læreren har nøglen' oger en efterspurgt oplægsholder om emner,der har med kvalitetsudvikling i skolen atgøre.