Frie hoveder

For Farhiya Mohamed og hendes veninde Gülsen Kocak er tørklæder ikke et spørgsmål om tvang. Det er simpelthen egen lyst og syn på religionen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den første dag, Farhiya Mohamed skulle begynde i skolen her i Danmark, fik hun bare sådan lyst til at tage tørklæde på. Hun var ti år dengang og har haft det på siden. Ikke fordi hendes mor kræver det af hende, men fordi hun selv vil. Hvorfor hun fik lyst, kan hun ikke forklare, men hun ved, at det også er et krav fra religionen. 'Man skal ikke vise sig frem til fremmede mænd', siger hun.

Farhiya Mohamed kom fra Somalia for fem år siden og går nu i 7. klasse på Frydenlundskolen i Århus. Hendes veninde og klassekammerat Gülsen Kocak er født i Danmark, men hendes forældre er fra Tyrkiet. Hun har ikke tørklæde på.

- Hele min familie, min mor og de andre kvinder, de tager tørklædet på. Men det gør vi ikke, siger hun om sig selv, sin søster og de andre unge kvinder i familien.

- Jeg ved godt, at en muslim skal tage det på- for det står der i Koranen. Det er et meget svært spørgsmål for mig, siger hun og vrider sig lidt. Alligevel vil Gülsen ikke sige, at hun er en dårligere muslim end Farhiya.

Gülsen Kocak bliver heller ikke presset af sine forældre. Men hun ved ikke, hvad hun skulle gøre, hvis hendes far og mor krævede af hende, at hun tog tørklæde på. Hun synes, det er en dårlig idé at presse børnene. Hun kender flere, der tager deres tørklæder af, lige så snart forældrene ikke kan se dem. Det er også svært med tørklæder i et kristent land. Det kan hun godt tale med om.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun føler, piger skal skjule sig for mændene, svarer Gülsen prompte:

- Næh, hvorfor skulle jeg skjule mig. Jeg synes ikke, der er noget at skjule. Desuden er det omvendt. Det er mændene, der ikke må kigge efter kvinderne.

Hverken Gülsen eller Farhiya synes, de er særlig undertrykte i forhold til de jævnaldrende drenge. Farhiya skal godt nok komme tidligere hjem end sine brødre. Men hun er også yngre, og så kan drenge jo heller ikke blive voldtaget. Hendes mor er også bange for, at hun skal blive udsat for racistiske overgreb. Men hun har været med til skolefest engang. Det var sjovt. Gülsen synes til gengæld ikke, der er meget ved skolefesterne, hvor man bare skal stå og danse.

Begge piger vil have en uddannelse. Selvfølgelig. Gülsen ved ikke, hvad hun vil være. Men det skal ikke være noget med blod eller børn. Farhiya til gengæld vil gerne være læge. Både hendes mor og hendes far er handelsuddannede, og hendes mor havde egen butik, da de boede i Somalia.

Gymnastik og seksualundervisning er heller ikke noget problem - vistnok. Farhiya trækker lidt på det. Hun har ikke fortalt sin mor om seksualundervisningen. Og til gymnastik tager hun tørklædet af.mb

Flere tager tørklæderne af når forældrene ikke kan se dem