»Vi skal være mere offensive. Lige nu er vi i en fase, hvor vi skal definere, hvilket lønsystem vi selv ønsker. Vi skal bruge alle de argumenter, vi allerede har om den professionelle lærer«, mener formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

I sidste uge bragte Folkeskolen et interview med formanden for DLFs faglige udvalg, Lotte Lange, om de tanker, hun har gjort sig om et nyt lønsystem. I denne uge har bladet bedt Gordon Ørskov melde sine ideer ud. Han er medlem af den såkaldte »løngruppe«, som opstod ved den seneste overenskomst i opposition til DLFs daværende lønpolitik. Den tæller blandt andre også formanden for Søllerød Lærerforening, Dorte Lange.

Professionel lærerløn

Gordon Ørskov Madsen mener, at lærerne skal udnytte muligheden for selvstændigt uafhængigt af forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte at definere, hvordan den professionelle lærers løn skal hænge sammen.

»Alt skal være aftalt centralt. Vi skal bruge vores professionsstrategi til at definere lønsystemet, ligesom vi har gjort med arbejdstiden. Alle dele af lærerarbejdet er forudsætninger for god undervisning. Undervisning er kerneydelsen. Ja, men for at levere god undervisning skal man have tid til forberedelse, teamsamarbejde, udviklingsopgaver, et skolebibliotek. Nogle skal være faglige fyrtårne, og også arbejdet som gårdvagt hører med. Man kan ikke skille det ad, hverken i arbejdstidsaftalen eller når man giver løn«.

Derfor kan han ikke gå ind for et undervisertillæg, selv om det er fastsat centralt. Især ikke, hvis det er afhængigt af, hvor mange timer man underviser.

»Det skal ikke være sådan, at den, der gerne vil undervise meget, får mere i løn. Forudsætningen for god undervisning er stadig alle de øvrige ting. Derfor skal et undervisertillæg være et fast tillæg, hvis det absolut skal være der. Men så giver det bare ingen mening«.

Loft over antal timer

Det interessante for ham er den samlede løn. Den skal dække hele arbejdet som lærer.

I dag kan undervisningstillægget virke adfærdsregulerende, fordi kommunen skal betale ekstra til dem, der underviser over 750 timer.

Hvordan kan det foregå i fremtiden?

»Det skal vi regulere via arbejdstidsaftalen, hvor der skal være et loft over antallet af undervisningstimer ikke via lønnen«.

Hvad med de lokale lønforskelle, der allerede eksisterer. Skal nogle stå stille lønmæssigt, indtil andre er nået op på deres niveau?

»Jeg kan sagtens se alle forhindringerne for at skifte lønsystem. Men hvis vi venter tre år, bliver det endnu værre. Jeg kan godt leve med, at lærere, som måske er kommet op på løntrin 42 via Ny Løn, kan blive tvunget til at stå stille lønmæssigt i et par år, indtil andre har indhentet dem. De har så bare fået deres lønstigning før andre. Jeg mener ikke, at vi skal acceptere lokale skævheder, derfor skal de afskaffes«.

Kan du også acceptere, hvis enkelte går ned i løn?

»Nej, der skal være en individuel løn­garanti, som sikrer, at ingen kommer til at gå ned i løn«.

Skal der slet ikke være lokale forhandlinger?

»Jeg spørger mig selv, hvad det er, man ikke kan forhandle centralt. Det kan da godt være, at der er en naturvejleder eller to her i Århus, som ikke er omfattet af den centrale aftale. Så må vi finde ud af det. Det er småting. Men på forhånd at regne med, at arbejdsgiverne nok vil stille krav om lokale aftaler, og så begynde at indrette sig på det, er alt for pragmatisk. Lige nu er vi i den fase, hvor vi skal formulere det nye, vi ønsker. Det er vi nødt til at gøre meget præcist. Det andet er pragmatik, det er i en senere fase«.

Kan det skabe urealistiske forventninger hos medlemmerne om, hvordan et overenskomstresultat kan komme til at se ud?

»Jeg vil hellere vende det om og sige, at hvis vi stiller nogle krav, som ikke fjerner de problemer, vi oplever i det nuværende lønsystem, kan vi lige så godt lade være. Vi vil have et system, som bygger på nogle helt andre præmisser end i dag, og det burde vi have været i gang med at formulere for længe siden«.

»Men vi skal også være klar over, at arbejdsgiverne måske vil noget andet, og så må vi jo se, hvor langt vi kan komme med vore argumenter«.

»Lige nu synes jeg, at vi skal udforme nogle krav, der passer til vores politik, og de tekniske løsninger på de konkrete problemstillinger skal vi have fundet senere«.

hbjorgensen@dlf.org