Albert Johansen er død

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag den 25. marts døde Albert Johansen påÅrhus Kommunehospital efter en periode med svær sygdom. Han blev 82 år. Albert Johansen redigerede Folkeskolens i 21 år.

'I Albert Johansens tid har Folkeskolen udviklet sig fra en beskeden publikation til et blad, der påén gang er et slagkraftigt foreningsorgan, et righoldigt pædagogisk tidsskrift og et stærkt benyttet debatforum', skrev foreningens daværende formand, Jørgen Jensen, da Albert Johansen gik af i 1978.

I Alberts egen version lød vurderingen af bladet sådan: 'Man kan ikke gøre en gris til en væddeløbshest. Men man kan måske gøre den til en hurtig gris.'

Som redaktør fik han prøvet det hele - fra underskriftsindsamling, hvor medlemmer krævede ham fyret, til bragende klapsalver på foreningens kongres.

Albert Johansen fulgte engageret med i både folkeskolens og Folkeskolens liv, og undertegnede har ført mange gode samtaler med ham.

'Jeg skal sove til middag nu, men jeg vil lige sige dig, at du ikke har været så heldig med din spids i denne uge. Logikken knækker midt i anden spalte', kunne hans meddelelse lyde i telefonen. Efter middagsluren ringede jeg ham så op, så vi kunne diskutere problemet.

Ofte drejede Alberts telefonopringning sig om et læserbrev, der forundrede ham, om et kongresforløb, han var utryg ved, eller om den redaktionelle frihed, som han lige ville minde mig om, at jeg skulle passe på.

Albert Johansens egne 'spidser' - som han kaldte bladets ledere - var personlige, og de kunne være både skarpe og vittige. Velskrevne var de altid.

Albert Johansen levede med i det hele - indtil for kort tid siden. Da han sidste år mistede sin kone, mistede han også livskraften.

'Nu er der ikke meget ved det mere, I må snart klare jer uden mig, tror jeg', skrev han i sidste års julehilsen. Den sidste tid blev altså svær, men den fulgte et langt, rigt liv med megen arbejde og mange glæder.

Folkeskolen blev et andet blad i Alberts tid. Den rige arv, han gav videre, forsøger vi at bære videre.

Æret være Albert Johansen minde.

Thorkild Thejsen