Debat

Et brud med forældede eksamensrammer

Eksaminerende lærer Mette Green Rafn, Herlev Byskole, sætter spørgsmålstegn ved eksamensrammer til folkeskolens afgangsprøve – her en beretning fra en mundtlig eksamination i engelsk, hvor en elev fik vendt en truende fiasko til succes.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som censor og eksaminerende lærer i en helt almindelig folkeskole har en oplevelse fået mig til at tænke dybere over de forhold, rammer og metoder, vi tvinger vores elever ind i, når vi eksaminerer dem.

Jeg har derfor lyst til at dele min oplevelse med andre lærere/censorer, både for at videregive en succesoplevelse og for at skabe en debat omkring rammer og metoder i forhold til folkeskolens mundtlige afgangsprøver.

Jeg var netop i dag censor i mundtlig engelsk på en provinsskole, hvor stakkels Ina gik i sort.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hun startede fint ud med: »The main topic is Black America and my topic is …«, men tårerne pressede på, angsten lyste ud af hendes øjne, og sammenbruddet var en realitet.

Jeg har sjældent oplevet så mange tårer og så forpinte øjne/blikke, og pigen rystede over hele kroppen. Det var fuldstændig umuligt at fortsætte, så jeg gav Ina en »timeout«.

Intetanende om, hvor Ina lå fagligt, besluttede jeg i samråd med hendes lærer, at vi ville forsøge at kæmpe hende op på et bestået 02! Indtil da havde hun præsteret til 00!

En timeout

Tog en tænkepause og spekulerede som en gal på, hvordan jeg kunne hjælpe hende.

Uden at skele til regler og vejledninger fik jeg en lysende ide (synes jeg selv). Jeg fremlagde nu to alternative og hjemmedigtede muligheder for hende:

1. En »walk around«.

2. »Den usynlige censor«.

Forklarede Ina, at en »walk around« var en eksamen, hvor vi alle tre gik rundt i lokalet og sludrede om emnet. Jeg håbede på, at den form kunne være med til at løsne lidt op og gøre seancen mindre højtidelig og angstprovokerede for hende.

»Den usynlige censor« gik i al sin enkelhed ud på, at jeg var placeret bag hende i den anden ende af klasselokalet, hvor jeg ikke deltog i samtalen.

Hun valgte den sidste.

Jeg snuppede hendes disposition og placerede mig bagerst i eksamenslokalet. Hendes lærer vendte ryggen til hende.

Så skete der løjer! Denne lille usikre pige, som kort forinden var brudt fuldstændig sammen, indviede os nu i apartheid og Nelson Mandela, perspektiverede til Martin Luther King og Rosa Parks, konkluderede og sammenlignede med USA i dag, trak derefter et spørgsmål i emnet »Young people« og talte nonstop i otte minutter om internet, chat, Facebook, dating, mobiltelefoner, livet som teenager i dag og inddragede alle årets tekster og film samt refererede til kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande!

Hun var desuden grammatisk fejlfri og havde en meget fin udtale.

Ina fik selvfølgelig 12!

Intet brud på vejledningen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket inde i Inas hoved, hvis hun var gået derfra med et 00. Denne velforberedte, pligtopfyldende og begavede pige, som desværre boede i en skrøbelig krop med en skrøbelig sjæl.

Denne oplevelse som censor får mig til at tænke på de forældede rammer og det forældede karaktersystem, som vi lærere/censorer står over for i dag.

Jeg synes derfor, at det skal stå frit for enhver censor/lærer at vælge formen, rammerne og metoden for eksaminationen ud fra den enkelte elevs behov. Det kunne være en dialog imellem censor og lærer forinden eksamen, hvor man fastslår, hvilke modeller der egner sig bedst til den elevgruppe, der skal eksamineres. Der skal differentieres og modelleres, og formen behøver ikke nødvendigvis at fastlægges i rammer, før den enkelte elev er »på«, så længe elevens faste lærer har mulighed for at lave om på rammerne løbende under eksaminationen.

Jo, det kan da godt være, at jeg gjorde Ina en bjørnetjeneste ved at give hende alternative rammer, for hun skal jo lære det! Eller skal hun det?

Har man brug for at blive »slagtet« i 9. klasse, hvor man står over for en videregående uddannelse, der skal skabe rammen om resten af livet? Har man brug for en så angstprovokerende og demotiverende oplevelse, der sætter spor for resten af livet?

Jeg ilede selvfølgelig hjem og tjekkede vejledningen for folkeskolens afgangsprøve i mundtlig engelsk for ikke at komme i klemme i systemet. Der er ikke indskrevet nogle regler eller paragraffer, der siger, at jeg har gjort noget ulovligt!

Håber med dette indlæg at skabe debat omkring eksamensrammer. Håber, at andre censorer kan bruge mit indspark, og håber så meget på, at Ina har styrke nok til at gennemgå de næste tre mundtlige eksaminer i de rammer, der blev fastlagt for alt for mange år siden!