De kirkelige børneklubber og minikonfirmandundervisning har "kronede" dage i en nykonservativ tid med islamforskrækkelse og øget fokus på danskhed og kristendom. Men jeg må indrømme, at den forkyndende, "hyggelige" dåbsoplæring hverken er noget, jeg bryder mig særlig meget om, eller som faghæftet for faget anbefaler.

Alligevel vil jeg ikke "bare" afvise bogens forskellige aktivitetsforslag til klippe-klistre-arrangementer på bibelsk grund. De bibelske fortællinger skal også formidles i folkeskolens undervisning, og det gør bestemt ikke noget, at undervisningen også har noget for de ikke helt så motiverede og kirkeligt interesserede børn. Vi ved jo alle, at hvad vi arbejder med i hænderne og ser med øjnene, fæstner sig og gør det lettere at huske de kulturbærende fortællinger. Det er bare ikke fagets formål bare at kunne huske og reproducere en fortælling eller at huske en hyggelig klippe-klistre-stund i kristendomskundskabstimen. Vi skal i faget lære børnene at forstå de mellemmenneskelige fortællinger og få børnene til aktivt at sætte livsvisdommen ind i en tværkulturel og personlig kontekst, så vi undgår nye Muhammed-kriser.

Klippe-klistre er én ting, og bibelformidling er en anden ting. Men hvis den linjefagsuddannede kristendomskundskabslærer har blik for andet end reproduktion og hyggeligt tidsfordriv, vil der sikkert være nogle konkrete praktisk-musiske opgaver, der kan være med til at motivere og kvalificere undervisningen. Vi kan jo alle trænge til et lille afbræk fra de intellektuelle rutiner og ellers bruge undervisningstiden på madopskrifter, klippe-klistre og leg. Variation har altid været et godt pædagogisk princip, så bogens 25 fortællinger og aktiviteter er absolut værd at hente inspiration i, når bare man ikke glemmer de overordnede læringsmål.