Det er det daglige arbejde på skolerne, der betyder noget. Overenskomstresultatet skal vurderes i det lys. Problemerne vedrørende arbejdstidsaftalen er fortsat uløste, og den decentrale løn er steget på trods af kongressens krav om skridt i retningen af en afskaffelse. Det er afgørende for mit nej. En accept af resultatet vil være en accept af en yderligere decentralisering af lønnen, større forskel mellem de enkelte ansatte og mellem de enkelte kommuner. Kongressen ville noget andet.

Arbejdsgiverne har fortalt, hvor de vil hen. Den decentrale løn er kun en sten på vejen mod nye lønformer. Perspektiverne er en yderligere decentralisering med større forskellighed til følge. Men det lønsystem dur ikke i skolen. Lærerarbejde er teamarbejde. Vi er nødt til at hjælpe hinanden.

Ikke engang Bjarne Riis kan vinde Tour de France uden vandbærere og hjælperyttere, der på skift kører foran og bryder vinden.

Den decentrale løn og arbejdsgivernes udspil om nye lønformer hviler på et forældet grundsyn, hvor penge er den vigtigste motivation, selvom erfaringerne viser noget andet.

Medlemmerne afviser den decentrale løn, fordi de kender virkeligheden i skolen.

Er kampen tabt?

Efter min overbevisning står vi nu over for det mest afgørende skridt. Det er nu, vi skal tage konsekvensen af vores lønpolitik og vores massive modstand mod den decentrale løn. Vi skal ikke springe i målet, når vi har taget hele turen med.

Jamen, hvad med fælles fodslag?

Det er kun lemminger, der bevæger sig uden tanke for konsekvenserne.

Vores medlemmer har før vist, at de selv er i stand til at vurdere, hvad der betyder noget for et godt arbejdsliv.

Jeg stemmer nej til overenskomsten, fordi den fører os i den forkerte retning.